Hjemmebanefordel?

I går aftes gik to hold videre i Champions League på trods af at de ikke havde den berømte hjemmebanefordel i kamp to. Hvordan kan det være? Jo, fordi det slet ikke er nogen fordel, som jeg argumenterede for i nedenstående indlæg fra i sidste uge:

Første kamp i Champions League kvartfinalerne blev spillet i går, og fordelen ligger hos henholdsvis Real Madrid, Inter, Manchester City og Milan. Men der er håb for de tabende hold, i hvert fald tre af dem, fordi de har hjemmebane i kamp to. Det plejer man i hvert af sige, og sådan er seedningssystemet også strikket sammen, men statistikken må siges at skyde myten om den fordel ned. 

Det har jeg kigget på tidigere, som det kan læses nedenfor, og her følger en opdatering på tallene fra de seneste sæsoner.

Hvis vi kigger på alle slutspilskampe fra 2013 til i dag (undtaget de kampe der blev afviklet i boblen under Corona), så er det som sådan rigtigt at holdet med hjemmebane i kamp to oftest går videre, faktisk i hele 81 ud af 128 tilfælde.

Men dels kan man spørge om ikke det faktisk allerede der er mange af udeholdene der går videre. Derudover kan man også spørge om man i nogle kampe ikke også må sige at hjemmebanefordelen er underordnet favoritværdigheden, som fx sidste år, da Manchester City slog Sporting Lissabon, eller da Liverpool slog Benfica. I begge tilfælde havde de to engelske hold, som også måtte anses som favoritter, hjemmebane i kamp to, men hvis vi tillader os at antage at de også var gået videre med udebane i kamp to, er spørgsmålet så hvordan landet ligger hvis vi kun forholder os til kampene hvor der ikke var en klar favorit.

Her er der eksempler som fra dette års 1/8-delsfinaler, hvor Milan gik videre mod Tottenham, eller fra sidste år da Atletico Madrid gik videre mod Manchester United, i begge tilfælde med udebane i kamp to.

Da jeg så skar favoritterne fra endte jeg med nogle lidt anderledes tal, som altså trak yderligere i retning af at afmontere myten.

I alt har jeg fundet frem til 34 kampe, hvor der ikke var en klar favorit, og i disse gik 19 af hjemmeholdene videre, hvilket svarer til 55 %, altså et yderligere fald fra de 63 % af hjemmeholdene der gik videre med favoritterne indregnet.

Med andre ord, når vi kigger Champions League slutspillet, så er der ikke særlig meget i tallene der underbygger tanken om den berømte hjemmebanefordel.

Læs de tidligere indlæg nedenfor, og læs mere skør statistik på boldsnak.blogspot.com

Tidligere indlæg om emnet

Så er det ved at være tid til endnu en gang Champions League. Der mangler fire returkampe, og fokus i dette indlæg er om det med hjemmebanefordelen i kamp to er en myte. Det har jeg tidligere vist at man godt kan argumentere for, og de allerede afviklede kampe viste igen at der måske er noget om snakken.

Således havde Liverpool fordelen af hjemmebane mod Atletico Madrid, men tabte alligevel, ligesom Valencia ikke formåede at gøre noget ved Atalanta på trods af hjemmebanefordelen. Derudover vandt Leipzig stort hjemme over Tottenham, men dels mod en modstander der har haltet hele sæsonen, og dels efter en 1-0 sejr ude forinden. Så er det ganske vist at Paris slog Dortmund ud efter at have tabt udekampen, men her var der i mine øjne tale om en favoritsejr.

Så vi ser altså at holdet med hjemmebanefordelen kun gik videre i to af kampene. Og man kan måske ovenikøbet argumentere for at Paris og Leipzig højst sandsynligt var gået videre alligevel. Men det er i hvert fald ikke så tydeligt, at det var en fordel at slutte hjemme, som det ofte gøres til. Og det flugter fint med statistikken. Godt nok er det ofte hjemmeholdet der går videre, men hvis vi fjerner de åbenlyse favoritter, så er det væsentligt mere mudret, som det ses nedenfor:

Manchester City har fordel af hjemmebane, i et opgør mod Real Madrid hvor de allerede fører 2-1. Juventus er bagud 1-0, men her er der tale om klar favorit, ligesom tilfældet er med Barcelona, som har 1-1 fra udebanen med sig. Sidst er der Bayern Munchen, som slog Chelsea ude 3-0. Det er altså primært City-Real der er i fokus her, og med den øvrige statistik in mente, kan man sløjfe snakken om hjemmebanefordel.

Tidligere indlæg (med mere udførlig statistisk belæg) 

Som jeg har vist, så er udsagnet om hjemmebanefordelen i kamp to af fx Champions Leagues slutspil, et udsagn der ved nærmere eftersyn ikke helt holder vand, og de kampe der nåede at blive afgjort i dette års 1/8-finaler bekræfter "kritikken".

Jeg vælger at sige at der kun var en klar favorit i en af kampene, nemlig PSG-Dortmund, og her gik hjemmebanen ganske rigtigt videre. Men i de tre andre var der i mine øjne ikke nogen klar favorit, og her gik kun et af holdene med hjemmebane i sidste kamp videre, nemlig Leipzig, og de havde vel at mærke en udesejr med hjem fra den første kamp. De to andre kampe endte begge med at udeholdet gik videre, og det betyder at statistikken for kampe uden en klar favorit nu ser sådan her ud:

INDLÆG FRA TIRSDAG:

I aften starter returkampene i dette års Champions Leagues 1/8-finaler, og dermed er det igen tid til at se på det her med om det er en fordel at have hjemmefordelen i kamp to af opgør der strækker over to kampe?

Det er i hvert fald en udbredt ide man hører mange gange indenfor fodbolden, men sandheden er måske lidt mere diffus. De rene tal:

Jeg har kigget på alle kampe i Champions Leagues slutspil siden sæsonen 2013/14, og her ses det ganske rigtigt, at det hold der har hjemmebane i sidste kamp, oftest også går videre. Men hvad med de kampe, hvor fx Barcelona møder et lavere rangerende hold, hvor de højst sandsynligt ville gå videre også selv om de spille på udebane i sidste kamp. Ja, hvis vi fjerner alle de kampe hvor der er en favorit, så ser billedet meget anderledes ud:

Her ses det at det forholder sig stik omvendt, nemlig at det her var en fordel at slutte på udebane. Senest vi så et eksempel på det, var i foråret, hvor Tottenham slog Dortmund 1-0 ude, og gik videre med en samlet 4-0 sejr. Da der er tale om

En anden vigtig statistik handler netop om favoritværdigheden

Her ses det at det, måske ikke så overraskende, meget ofte er favoritten der går videre. Og derfor bliver konklusionen, at man ikke kan sige at det er en fordel at have hjemmebane i den sidste kamp udfra dette statistiske materiale, men at favoritværdigheden i langt højere grad slår igennem som den vigtigste faktor for om et hold får videre fra en runde i slutspillet.

Hjemme godt og ude, well, that depends

Sidst skiftede jeg fokus fra fodbold til basketball og ishockey, og skrev om sammenhængen mellem den endelige grundspilsplacering og muligheden for at stå med trofæet efter slutspillet. Her blev det tydeligt at der er stor forskel de to sportsgrene, i hvert i USA og herhjemme i Danmark. Det gav anledning til en god snak på twitter

Godt nytår @BildeTV2 @Wang34 @frederiklindved @jimmyboejgaard og andre #isdk og #nbatv2 fans. Har I nogensinde tænkt over grundspillets forskellige betydning? Nå, men jeg har og jeg har skrevet lidt om det her. Nogen ideer til årsagerne til forskellene? https://t.co/F7du8DoFBq

— Peter Dam (@peterdamn) 1. januar 2019

hvor jeg blandt andet blev gjort opmærksom på denne video




hvor der tales om hvor stor en rolle held vs dygtighed spiller i forskellige sportsgrene. Her bekræftedes billedet af at tilfældigheder spiller en større rolle i ishockey end i basketball, hvilket hjælper til at forstå hvorfor en høj grundspilsplacering har vidt forskellig betydning i de to sportsgrene.

En twitterbruger spurgte ind til hjemmebanefordelen

Uden at være stor ekspert på området, er det vel også kæmpe forskel på hjemmebanefordelen? I basket virker fansene til at have noget større indvirkning på spillerne. Og så er der hele systemet med udvælgelse af modstandere i de 2 slutspil.

— Tim Andersen (@TimfraTeestrup) 1. januar 2019

hvilket jeg tænkte skulle undersøges. Så det har jeg naturligvis gjort ☺

Jeg har kigget på de kampe hvor man må forvente at hjemmebanefordelen virkelig sætter ind, nemlig i den afgørende "game 7" i henholdsvis NBA og NHL. Jeg har kigget ti år tilbage, og er kommet frem til følgende:

For det første er der i det hele taget flere opgør der går i syv kampe i NHL end der er i NBA. I løbet af de seneste ti år er 52 slutspilsopgør i NHL gået i syv kampe, mens det kun er sket 34 gange i den tilsvarende tid i NBA. Der er altså i første omgang flere opgør der overhovedet når til "game 7" i ishockey end i basket. Men hvad med hjemmebanefordelen så?

Jo, som det ses på diagrammerne ovenfor og nedenfor, så er der faktisk meget stor fordel på de to sportsgrene, og igen cementeres fortællingen om at afgørelserne i ishockey er mere tilfældige end de er i basket. Således vandt hjemmeholdet "game 7" i 76,5% af tilfældene i NBA mod kun 46,2% i NHL. Ja, du læste rigtigt. Det har faktisk været en fordel af have udebane i "game 7" i NHL de seneste ti år. Det er altså lykkedes for udeholdet at vinde den afgørende kamp i 53,8% af kampene her, mod altså blot 23,5% i spillet om kurven.

Det er altså tydeligt, når vi kigger på statistikken her, at der er en klar forskel på de to sportsgrene når det kommer til at forudse udfaldet af kampene. Ikke blot er det ikke noget synderlig stor fordel at slutte højt i grundspillet i ishockey, det er altså ligefrem en fordel at have udebane i de afgørende kampe, hvis man strammer konklusionerne lidt.

Så hvad siger I? Er basketball en bedre sport fordi man her i højere grad får den rigtige vinder, eller er underholdningsværdien i ishockey højere, da udfaldet er sværere at forudsige? Diskussionen tager vi gerne på twitter @peterdamn

Er grundspillet i grunden særlig vigtigt?

I både Danmark og USA er henholdsvis ishockey og basketball-turneringerne i den afsluttende del af sæsonen. Det betyder at slutspillene enten er i fuld gang, eller lige på tærsklen til at starte.

Derfor er det tid her til at kigge på forholdet mellem placeringen i grundspillet og chancen for at vinde slutspillet og dermed mesterskabet. 

Jo, tidligere (se nedenfor) har vi set at der er en signifikant forskel mellem ishockey og basketball, både i Danmark og USA, men de seneste år har vist et lidt andet billede.

Hvis vi alene kigger på det vi kan kalde postcorona mesterskaberne (i 2020 var der hverken slutspil i ishockey eller basketball herhjemme, og i USA blev de holdt i boblerne), så ser det sådan ud:

Danmark

Ishockey:

År	Mester	Grundspilsplacering
2021	Rungsted	1
2022	Aalborg	1

 

Basketball

År	Mester	Grundspilsplacering
2021	Bakken Bears	1
2022	Bakken Bears	1

 

Så i begge tilfælde var det altså grundspillets vinder der vandt mesterskabet efterfølgende, hvilket er godt nyt for Bakken Bears, som efter deres sejr over Randers i aftes ligger til at vinde grundspillet. Og så borger det også godt for Aalborg Pirates, som vandt grundspillet i Metalligaen, og som netop har sikret sig adgang til finalen.

 

I USA er billedet dog noget anderledes:

 

	NBA	NHL
2007	3	4
2008	1	1
2009	2	8
2010	3	3
2011	5	7
2012	4	14
2013	1	1
2014	1	7
2015	1	7
2016	3	4
2017	1	2
2018	3	8
2019	2	11
2020	3	3
2021	7	8
2022	3	2

Her har vi ikke set at en vinder af grundspillet har vundet slutspillet siden 2017, hvor Golden State Warriors gjorde netop det. Det betyder at den forskel der historisk har været mellem NBA og NHL er udvisket i de seneste sæsoner, og faktisk har de to ligaer lignet hinanden meget de sidste tre år.

Spændende hvordan det folder sig ud i dette års sæsonafslutninger.

 

Læs mere om emnet her boldsnak.blogspot.com/2019/09/grundspil-slutspil-basketball-ishockey.html  

 

og se mere skør sportsstatistik på boldsnak.blogspot.com

 

 

De tidligere indlæg følger herunder:

Jeg har tidligere kigget på hvilken betydning en høj slutplacering i grundspillet har for muligheden for at vinde mesterskabet. Og der var stor forskel på ishockey og basketball. Således viste det sig at det langt oftere lykkedes for et hold der sluttede lavt i grundspillet at vinde mesterskabet. Se indlægget nedenfor for at læse eller genlæse denne gennemgang.

Med hvad med dette års turneringer. Jo, vi har netop fået afsluttet sæsonerne, og Los Angeles Lakers og Tampa Bay Lightning kunne krones som konger af henholdsvis NBA og NHL. Og det interessante i dette lys er så at begge de to mandskaber sluttede som nr. 3 i grundspillet. Og det er faktisk første gang siden 2010 at begge de to vindere kom fra samme grundsspilsplacering, Den gang var det faktisk også Lakers der vandt, mens Chicago tog NHL-titlen. Og den gang var begge hold også blevet nr 3 i grundspillet.

Det ændrer dog ikke synderligt på det samlede gennemsnit, som stadig viser at det er klart vigtigere for basketholdene at sikre sig en god grundspilsplacering:

Læs mere statistik her: boldsnak.blogspot.com

Det tidligere indlæg:

Jeg faldt for lidt tid over denne artikel https://www.fiveforhowling.com/2017/5/26/15669750/nhl-mlb-nba-playoffs-champions-league-stanley-cup-final-2017-nashville-predators-pittsburgh-penguins som snakker om forskellen mellem de store amerikanske sportsgrene samt Champions League i fodbold. I artiklen studsede jer især over en bestemt statistik, nemlig den der handler om hvilken placering i grundspillet i NBA og NHL den senere vinder af slutspillet havde. Altså, når der kåres en vinder i de to ligaer, hvad nummer blev dette hold så i grundspillet. Og der er stor forskel. Jeg har knaldet tallene ind i mit eget regneark og ud kom dette diagram:

Som det kan ses er gennemsnittet noget højere for NHL end for NBA. Altså, der er større sammenhæng mellem en høj grundspilsplacering og det at vinde slutspillet i NBA end i NHL. 

Det gjorde så at jeg blev nysgerrig på om det også er sådan i Danmark. Derfor har jeg kigget på de samme tal herhjemme, og mønsteret går sjovt nok igen, omend lidt mindre tydeligt.

Hvis vi kigger på data fra alle de tilgængelige år så ses det at gennemsnittet for ishockey er lidt højere end basketball, men det er lidt unfair, da jeg har kunne finde tal for ishockeyen længere tilbage end basket, og dermed er kolonnerne ikke sammenlignelige. Nedenfor har jeg derfor samlet tal fra de seneste ti sæsoner:

Disse tal kan vi så til gengæld sammenligne, og her er billedet mere tydeligt, omend ikke helt på niveau med den amerikanske variant. Det danske mesterskab i ishockey er de seneste ti år vundet af et hold der sluttede på 2,6. pladsen og i basketball er tallet 1,4. I USA er de tilsvarende tal 5,6 og 2,4. Det er altså mere udtalt i USA men ikke desto mindre går tendensen igen herhjemme. Hvis man kigger på hvor mange grundspilsvindere der har vundet de respektive mesterskaber de seneste ti år, så er det sådan at i NBA er det sket fire gange og i NHL to gange. Herhjemme er det sket to gange i ishockey, og i øvrigt ikke siden 2014, og hele seks gange i basket. Så når man ser sådan på det er forskellen altså mere udtalt herhjemme end i USA, men tendensen holder stadig. Det er en mindre udtalt fordel at vinde grundspillet i ishockey end det er i basket.

Det er altså forholdsvis klart, at en høj slutspilsplacering tilsyneladende er mere afgørende for at vinde mesterskabet i basket end det er i ishockey. Men hvorfor? Skriv gerne en kommentar, eller giv et bud på twitter @peterdamn 

Regnearket kan læses ved at klikke her https://docs.google.com/spreadsheets/d/1eS1M0y4rmJ648MBjnJYjR0PL5HSrDMHd8MuMYWd5LDk/edit#gid=189717400

Min straffesparksplet eller din?

Er det en fordel at have hjemmebane i straffesparkskonkurrence? Det var det for FCK i kampen mod Atalanta i august.

Og det spørgsmål fik Lars Jacobsen for lidt tid siden i podcasten Fodboldministeriet , hvor Lars svarede at det i hans øjne havde stor betydning om man var på hjemmebane eller ej, og at chancen for at vinde en sådan en var større hjemme end ude. Men hvad siger statistikken om det? Jo, jeg har kigget på samtlige straffesparkskonkurrencer i både Champions League og Europa League siden begyndelsen af de respektive turneringer. Og statistikken går om ikke decideret imod Lars, så er den i hvert fald ikke så klar som han var.

Først CL. Jeg har kigget på samtlige straffesparkskonkurrencer i Champions Leagues slutspil siden starten af turneringen. Altså har jeg udelukket kvalifikationen ligesom jeg kun har resultater med siden Mesterholdenes Europa Cup i 1992 skiftede navn og struktur til det vi kender i dag, altså Champions League. Overraskende er det måske at der kun har været ni straffesparksafgørelser i den tid, så det begrænser naturligvis det statistiske materiale. Men i de ni afgørelser er det, som det ses nedenfor, sådan at hjemmeholdet vandt i fem tilfælde og udeholdet i fire. Det vidner jo ikke om en særlig stor hjemmebanefordel.

Jeg har også undersøgt om det kan forklares med at det er favoritten der går videre, og således er hjemmebanefordelen ikke nok for det undertippede hold, men på spørgsmålet om det var favoritten der gik videre ser statistikken sådan her ud:

Så det kan altså ikke forklare det, da der ikke er nogen klar tendens til at favoritværdigheden slår igennem. Tværtimod tyder det på at når man når straffesparkskonkurrencen, så ophører favoritterne med at være favoritter, hvilket giver god mening al den tid at en straffesparkskonkurrence er mere tilfældig end selve forboldkampen.

Hvad med Europa League så? Jo, her er billedet lidt anderledes.

Men også kun lidt. Her er det faktisk en fordel at være hjemmehold, men dels er det endnu færre observationer (seks i alt) og dels er det meget tæt på fifty-fifty. Også her kan vi tjekke om det er favoritværdigheden der slår igennem.

Og igen er der ikke noget der tyder på at det forklarer noget. Det er faktisk her endnu mere udtalt, at når man som underdog først straffeafgørelsen, så er chancen faktisk ret god for at gå videre.

Slår vi de to turneringer sammen, ser vi dette:

Så ok, der er ikke mange observationer, og der er flest hjemmehold der er gået videre samlet set, men vi kan vist godt sige at der ikke er nogen klar tendens.

Og igen er der ikke noget der tyder på at det er godt at være favorit i en straffesparkskonkurrence, og der er ikke nogen sammenhæng mellem disse statistikker.

Så samlet set må vi konkludere at Lars Jacobsen kan have en pointe i at det er rart at have hjemmebanefordelen i en straffesparkskonkurrence, men statistikken er altså lidt mere mudret, selvom det er på et spinkelt grundlag.

Trøjemærker opdateret

Da FC Midtjylland vandt superligaen i maj, var der faktisk tale om en historisk begivenhed. Det var nemlig første gang nogensinde et hold iført NIKE trøjer vandt superligaen. Det ændrede ikke ved stillingen i toppen af trøjemærkeligaen, hvor det stadig er Adidas der fører stort.

Hele ni gange er det lykkes Adi Daslers lille geschäft i Herzogenaurach at pryde de danske superligamestres trøjer. Kappa indtager andenpladsen og Hummel tager bronzen. Uanset hvem der tager guldet i år, så vil det ikke ændre på Adidas' placering, da de fører med hele fire mesterskaber ned til Kappa. 

Hvis man accepterer præmissen om at mesterskabet i år reelt kun står mellem FCK og FCM, så er der tale om en duel mellem Adidas og Nike. Nike har således mulighed for at hjemtage guldet for anden gang nogensinde, og dermed komme væk fra sidstepladsen, mens Adidas kan tage sit tiende mesterskab, og dermed lægge yderligere afstand til Kappa på tredjepladsen.