Hjemmebanefordel?

I går aftes gik to hold videre i Champions League på trods af at de ikke havde den berømte hjemmebanefordel i kamp to. Hvordan kan det være? Jo, fordi det slet ikke er nogen fordel, som jeg argumenterede for i nedenstående indlæg fra i sidste uge:

Første kamp i Champions League kvartfinalerne blev spillet i går, og fordelen ligger hos henholdsvis Real Madrid, Inter, Manchester City og Milan. Men der er håb for de tabende hold, i hvert fald tre af dem, fordi de har hjemmebane i kamp to. Det plejer man i hvert af sige, og sådan er seedningssystemet også strikket sammen, men statistikken må siges at skyde myten om den fordel ned. 

Det har jeg kigget på tidigere, som det kan læses nedenfor, og her følger en opdatering på tallene fra de seneste sæsoner.

Hvis vi kigger på alle slutspilskampe fra 2013 til i dag (undtaget de kampe der blev afviklet i boblen under Corona), så er det som sådan rigtigt at holdet med hjemmebane i kamp to oftest går videre, faktisk i hele 81 ud af 128 tilfælde.

Men dels kan man spørge om ikke det faktisk allerede der er mange af udeholdene der går videre. Derudover kan man også spørge om man i nogle kampe ikke også må sige at hjemmebanefordelen er underordnet favoritværdigheden, som fx sidste år, da Manchester City slog Sporting Lissabon, eller da Liverpool slog Benfica. I begge tilfælde havde de to engelske hold, som også måtte anses som favoritter, hjemmebane i kamp to, men hvis vi tillader os at antage at de også var gået videre med udebane i kamp to, er spørgsmålet så hvordan landet ligger hvis vi kun forholder os til kampene hvor der ikke var en klar favorit.

Her er der eksempler som fra dette års 1/8-delsfinaler, hvor Milan gik videre mod Tottenham, eller fra sidste år da Atletico Madrid gik videre mod Manchester United, i begge tilfælde med udebane i kamp to.

Da jeg så skar favoritterne fra endte jeg med nogle lidt anderledes tal, som altså trak yderligere i retning af at afmontere myten.

I alt har jeg fundet frem til 34 kampe, hvor der ikke var en klar favorit, og i disse gik 19 af hjemmeholdene videre, hvilket svarer til 55 %, altså et yderligere fald fra de 63 % af hjemmeholdene der gik videre med favoritterne indregnet.

Med andre ord, når vi kigger Champions League slutspillet, så er der ikke særlig meget i tallene der underbygger tanken om den berømte hjemmebanefordel.

Læs de tidligere indlæg nedenfor, og læs mere skør statistik på boldsnak.blogspot.com

Tidligere indlæg om emnet

Så er det ved at være tid til endnu en gang Champions League. Der mangler fire returkampe, og fokus i dette indlæg er om det med hjemmebanefordelen i kamp to er en myte. Det har jeg tidligere vist at man godt kan argumentere for, og de allerede afviklede kampe viste igen at der måske er noget om snakken.

Således havde Liverpool fordelen af hjemmebane mod Atletico Madrid, men tabte alligevel, ligesom Valencia ikke formåede at gøre noget ved Atalanta på trods af hjemmebanefordelen. Derudover vandt Leipzig stort hjemme over Tottenham, men dels mod en modstander der har haltet hele sæsonen, og dels efter en 1-0 sejr ude forinden. Så er det ganske vist at Paris slog Dortmund ud efter at have tabt udekampen, men her var der i mine øjne tale om en favoritsejr.

Så vi ser altså at holdet med hjemmebanefordelen kun gik videre i to af kampene. Og man kan måske ovenikøbet argumentere for at Paris og Leipzig højst sandsynligt var gået videre alligevel. Men det er i hvert fald ikke så tydeligt, at det var en fordel at slutte hjemme, som det ofte gøres til. Og det flugter fint med statistikken. Godt nok er det ofte hjemmeholdet der går videre, men hvis vi fjerner de åbenlyse favoritter, så er det væsentligt mere mudret, som det ses nedenfor:

Manchester City har fordel af hjemmebane, i et opgør mod Real Madrid hvor de allerede fører 2-1. Juventus er bagud 1-0, men her er der tale om klar favorit, ligesom tilfældet er med Barcelona, som har 1-1 fra udebanen med sig. Sidst er der Bayern Munchen, som slog Chelsea ude 3-0. Det er altså primært City-Real der er i fokus her, og med den øvrige statistik in mente, kan man sløjfe snakken om hjemmebanefordel.

Tidligere indlæg (med mere udførlig statistisk belæg) 

Som jeg har vist, så er udsagnet om hjemmebanefordelen i kamp to af fx Champions Leagues slutspil, et udsagn der ved nærmere eftersyn ikke helt holder vand, og de kampe der nåede at blive afgjort i dette års 1/8-finaler bekræfter "kritikken".

Jeg vælger at sige at der kun var en klar favorit i en af kampene, nemlig PSG-Dortmund, og her gik hjemmebanen ganske rigtigt videre. Men i de tre andre var der i mine øjne ikke nogen klar favorit, og her gik kun et af holdene med hjemmebane i sidste kamp videre, nemlig Leipzig, og de havde vel at mærke en udesejr med hjem fra den første kamp. De to andre kampe endte begge med at udeholdet gik videre, og det betyder at statistikken for kampe uden en klar favorit nu ser sådan her ud:

INDLÆG FRA TIRSDAG:

I aften starter returkampene i dette års Champions Leagues 1/8-finaler, og dermed er det igen tid til at se på det her med om det er en fordel at have hjemmefordelen i kamp to af opgør der strækker over to kampe?

Det er i hvert fald en udbredt ide man hører mange gange indenfor fodbolden, men sandheden er måske lidt mere diffus. De rene tal:

Jeg har kigget på alle kampe i Champions Leagues slutspil siden sæsonen 2013/14, og her ses det ganske rigtigt, at det hold der har hjemmebane i sidste kamp, oftest også går videre. Men hvad med de kampe, hvor fx Barcelona møder et lavere rangerende hold, hvor de højst sandsynligt ville gå videre også selv om de spille på udebane i sidste kamp. Ja, hvis vi fjerner alle de kampe hvor der er en favorit, så ser billedet meget anderledes ud:

Her ses det at det forholder sig stik omvendt, nemlig at det her var en fordel at slutte på udebane. Senest vi så et eksempel på det, var i foråret, hvor Tottenham slog Dortmund 1-0 ude, og gik videre med en samlet 4-0 sejr. Da der er tale om

En anden vigtig statistik handler netop om favoritværdigheden

Her ses det at det, måske ikke så overraskende, meget ofte er favoritten der går videre. Og derfor bliver konklusionen, at man ikke kan sige at det er en fordel at have hjemmebane i den sidste kamp udfra dette statistiske materiale, men at favoritværdigheden i langt højere grad slår igennem som den vigtigste faktor for om et hold får videre fra en runde i slutspillet.