Oprykkernes succes - eller mangel på samme

Antal oprykninger til Premier League pr. sæsonen 22/23, altså medregnet de hold der rykkede op i sommeren 2023:
 

WBA	5
Norwich	5
Middlesbrough	4
Crystal Palace	4
Leicester	4
Sunderland	4
Fulham	4
Burnley	4
Newcastle	3
West Ham	3
Bolton	3
Watford	3
Birmingham	3
Wolves	3
Hull	3
Sheffield Utd	3
Ipswich	2
Blackburn	2
N Forest	2
Derby	2
Charlton	2
Man City	2
Reading	2
QPR	2
Cardiff	2
Swindon	1
Barnsley	1
Bradford	1
Portsmouth	1
Wigan	1
Stoke	1
Blackpool	1
Swansea	1
Southampton	1
Bournemouth	1
Brighton	1
Huddersfield	1
Aston Villa	1
Leeds	1
Luton Town	1

 

Tidligere indlæg:

Nedenfor handler det om nedrykkerne i dette års netop afsluttede Premier League sæson, men nu har vi også styr på oprykkerne, og det afstedkommer nogle lidt sjove tal.

Leeds, WBA og Fulham var det der indløste billet til en tur i PL, og for hver af disse klubber er der noget at sige.

Fulham rykkede dermed op for tredje gang. Sidste gang var i 2018, hvor de også vandt playoff-finalen. Første gang var i 2002 hvor de rykkede op som 1'er. Sidste gang fik de blot én sæson, så man må håbe for dem at det går mere som første gang, hvor det blev til 13 sæsoner i den bedste række.

Leeds er faktisk aldrig tidligere rykket op, hvilket skyldes at de allerede var i den bedste række, da PL startede tilbage i '92 , og der var de indtil de rykkede ud i 2004. Siden da har de været en tur forbi League One, men er nu altså for første gang rykket op i det bedste selskab.

Og så har vi West Bromwich Albion, som simpelthen sætter rekord med denne oprykning. Det er nemlig femte gang WBA rykker op i den bedste række, hvilket placerer dem på en førsteplads i den lidt mærkelige konkurrence. De skal håbe det går dem som senest de rykkede op, hvor de fik otte sæsoner, og ikke som de andre gange, hvor det blot blev til en og to sæsoner. Pudsigt er det i øvrigt at WBA i fire ud af de fem gange de er kommet op, er rykket op som to'er. Den sidste gang var som vinder af den næstbedste række tilbage i 2008.

I alt har 39 klubber prøvet at rykke op i Premier League, og altså fordelt efter antal oprykninger her:

Tidligere indlæg (med fokus på nedrykkerne)

Jeg har tidligere kigget på hvilken sæson der er den mest sandsynlige at rykke ned i (se nedenfor), altså om myten om at sæson to efter oprykning er den sværeste holder, eller om der er et andet billede, og der fandt jeg at det så klart er den første sæson efter oprykning til Premier League der er den sværeste.

I den netop overstående sæson blev det også realiteten for Norwich, mens Sheffield United og Aston Villa klarede skærene, førstnævnte i meget fin stil.

Bournemouth og Watford rykkede ned efter fem sæsoner, hvilket faktisk aldrig er sket før. Altså det er første gang et hold rykker ud af PL efter nøjagtig fem sæsoner, og så pudsigt at det sker for to hold.

Det samlede billede i forhold til hvor mange sæsoner PL-nedrykkerne har bag sig, ser derfor sådan her ud nu:

Det rykker selvfølgelig ikke så meget. Det er stadig så klart den første sæson der er den sværeste, og derfor al mulig ros til Villa og Sheffield Utd, som trodsede statistikken, og skaffede sig en sæson mere.

De øvrige opdaterede statistikker følger her:

Når vi kender den sidste oprykker, så kommer der lidt om det også. Jeg kan sige så meget, som at der er blevet slået en rekord.

Se mere mærkelig sportsstatistik på boldsnak.blogspot.com

Det gamle indlæg:

En sætning man kan høre fodboldfans og -kommentatorer sige, er at for en oprykker er det ofte ikke den første sæson efter oprykningen der er svær, men sæson nummer to til gengæld. For tiden har Sheffield Utd en fest som oprykker, og andre har tidligere kommet op fra rækken nedefra med stormskridt.

Men hvad siger statistikken egentlig om det. Jo, jeg har kigget på alle oprykkerne i Premier Leagues historie, og man må sige at der her er tale om en myte der kan skydes en gevaldig hvis pil efter.

Som det fremgår af diagrammet ovenfor så er det med længder den første sæson der er klart den sværeste, og det må siges at tanken om den første sæson, hvor man kommer op med 100 kilometer i timen og tager ligaen med storm, er en myte. Det sker, men det er langt mere almindeligt at man ryger ned igen med det vons.

Flere tal:

Nedenfor kan vi se, og det er tilladt at quizze om det, er der nogle rigtige elevatorklubber her. Hele seks klubber er rykket op fire gange, men hvilke? Se svaret lidt længere nede:

 

En anden ting man kan snakke om, er om det er en fordel at rykke op som nr 1, fremfor de andre to pladser. Altså gør det en forskel for ens chancer for at overleve, at man var det bedste hold i oprykningssæsonen? 

Ja, tilsyneladende er der en forskel. Her er der tale om tal for de klubber der er rykket op og efterfølgende rykket ned igen, og det ses her er gennemsnittet er højere for 1'erne end for de andre, og ligeledes højere for 2'erne end for 3'erne. Et andet tal for det får vi hvis vi ser på de hold der ikke endnu er rykket ned. Det drejer sig om 13 hold i den nuværende udgave af ligaen, og der er faktisk igen en forskel. Det ses her at 6 af de 13 hold rykkede op som nummer 1 i den udgave af den næstbedste række de kom fra, mens kun henholdsvis 4 og 3 rykkede op som 2'er og 3'er.

Derudover kan det nævnes at:

- Manchester City er det nuværende Premier League hold der har ligget i flest sæsoner i ligaen efter at være rykket op (18 sæsoner)

- med undtagelse af netop Manchester City, så var alle oprykkerne rykket ned igen indtil 2013, hvorefter det er lykkes Southampton at blive oppe. 

- Newcastle har rekorden for den antallet sæsoner mellem oprykning og nedtykning, nemlig 16 sæsoner mellem deres oprykning i 1994 til at de røg ned igen i 2009

- de seneste 6 sæsoner har været gode for vinderen af the Championship, da alle disse hold stadig er at finde i Premier League

- der indtil videre ikke er et år hvor ingen oprykkere ikke indtil videre er rykket ned igen, undtagen altså i indeværende sæson

- det indtil videre kun er sket én gang at alle tre oprykkere rykkede ned igen med det samme, nemlig i 1998 (Bolton, Barnsley og Crystal Palace)

- i alt 39 hold indtil videre har prøvet at rykke op i ligaen

- 3 oprykkere har prøvet at vinde ligaen (Blackburn - vandt i 1995, efter at være rykket op i 1992, Manchester City - vandt i 2012, 2014, 2018 og 2019, efter at være rykket op i 2002, og Leicester - vandt i 2016, efter at være tykket op i 2014)

Det var hvad jeg kunne trække ud af tallene. Skriv endelig hvis I er nysgerrige på flere tal, og ellers er man velkommen til selv at kaste sig over det temmelig rodede regneark :D

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1ENRKB7tIeRfwttAxSFuir1N8zDmtG8Cs7wdZ2LXrfL8/edit?usp=sharing

Prisen for Europa

FCK halter bagefter i Superligaen, men Ståle er fortrøstningsfuld og taler om at det er vigtigt ikke at være for meget efter FC Midtjylland, sådan at man kan køre forbi dem til foråret, hvor belastningen fra de europæiske kampe formentlig vil være mindre, eller helt væk. Men hvordan ser det egentlig ud med den der europæiske belastning, som jeg fornemmer de fleste er enige om koster i Superligaen for de danske hold. Jo, det har jeg kigget på, og det er faktisk lidt svært at give et præcist svar.

Jeg har kigget på pointgennemsnittet i Superligaen i den tid de danske klubber henholdsvis havde kampe i Europa vs. den tid de ikke havde. Altså de kampe de spillede inden de europæiske kampe startede og de kampe de spillede efter de var røget ud. 

Til at starte med har jeg kigget på sidste sæson. Og de rå tal ser sådan her ud:

Og her ser det overraskende nok ud til at det ikke betyder så meget, og at man faktisk i nogle tilfælde scorer flere point i Superligaen mens man spiller europæisk. Men for at få et reelt billede, er vi nødt til at tage nogle forbehold. For det første er der tale om så få kampe for både FCM, BIF og FCNs vedkommende, at det ikke rigtigt kan bruges til noget, med derudover gik både FCK og FCM i stå og tabte kampe, da turneringen herhjemme reelt var afgjort. FCK tabte de sidste to kampe, og FCM tabte de sidste t, og hvis vi fjerner de kampe fra statistikken, så ændrer det sig en ikke uvæsentlig smule:

For FCM er der ikke nogen nævneværdig forskel, men deres tal er også baseret på meget få europæiske kampe, så det er ikke muligt at konkludere noget her. Til gengæld ser vi at FCKs tal ændrer sig. Og når man altså tager de sidste tre kampe væk, så går FCK fra et pointsnit i SL-kampene uden europæisk indblanding fra 2,18 til 2,69. 

Spørgsmålet er så om hvad det beviser. Er vi der hvor vi taler om små tilfældigheder. Et brændt straffespark fra Victor Fischer mod Horsens i første runde, og sådan noget, eller viser statistikken netop at folk der holder med FCK kan slappe af og se frem mod et forhøjet pointgennemsnit i foråret? Skriv evt på twitter @peterdamn 

Jeg vil arbejde videre med tallene for de foregående sæsoner, og se om der er en klar tendens i en fremtidig opdatering af indlægget.

Se andre indlæg her boldsnak.blogspot.dk

Overraskelser i Champions League gruppespillet

Efter en længere pause er der nyt her på bloggen, for jeg har opdateret tallene for overraskelser i Champions League gruppespillet. 

I den seneste omgang, altså i indeværende sæson, så vi præcis det billede jeg har talt om tidligere, nemlig at der er klart flest overraskelser i første og sjette runde. 

Hvad angår det samlede billede, altså siden 2012, som er de år jeg har kigget på, så ser fordelingen sådan ud:

Så ja, der er bestemt størst chance for en overraskelse først og sidst i gruppespillet. Lad os håbe vi snart får et dansk hold at følge igen.

Se flere indlæg på boldsnak.blogspot.dk

Tidligere indlæg:

Skal FCM lave overraskelsen mod de engelske mestre, så har de statistikken på deres side. 6. runde giver nemlig en lidt større chance rent statistik. 23 % af kampe her plejer at rumme en overraskelse, og oversat til antal kampe giver det 3½ kamp. Indtil nu i dette års 6. runde har vi kun set 1 overraskelse, nemlig Krasnodars ene point mod Chelsea, med mindre man altså tager Juves sejr i Barcelona med. Men selv med den med i beregningen er det stadig plads til 1 eller 2 mere, så måske er det Herningensernes tur til at lave en af de sjove kampe. 

Femte runde bød i øvrigt på 2 overraskelser, hvilket passer fint med de spåede 2½. 

2020/21
Real Madrid-Shaktar	2-3	1
Inter-Gladbach	2-2	1
Zenit-Club Brugge	1-2	1
PSG-Man United	1-2	1
L Moskva-Atl Madrid	1-1	3
Shaktar-Gladbach	0-6	3
Basaksehir-Man Utd	2-1	3
Atletico M-Lok Moskva	0-0	4
Liverpool-Atalanta	0-2	4
Atalanta-FCM	1-1	5
Shaktar-Real M	2-0	5

Indlægget fra 4. runde:

Fjerde runde så kun to overraskelser, som det kan ses i skemaet nedenfor.

De foregående år har der været 2½ i gennemsnit i denne runde, så det må siges at være inden for skiven i forhold til de to fra i sidste uge. Også runde fem ligger på 2½. Gode bud herfra er Ferencvaros hjemme mod Barcelona, hvor sidstnævnte er videre, og Porto-Manchester City, hvor Porto har mere brug for point end City.

2020/21
Real Madrid-Shaktar	2-3	1
Inter-Gladbach	2-2	1
Zenit-Club Brugge	1-2	1
PSG-Man United	1-2	1
L Moskva-Atl Madrid	1-1	3
Shaktar-Gladbach	0-6	3
Basaksehir-Man Utd	2-1	3
Atletico M-Lok Moskva	0-0	4
Liverpool-Atalanta	0-2	4

Tidligere indlæg:

I dette års Champions League gruppespil har vi indtil videre haft 7 overraskelser, i hvert fald i følge mig. De fremgår af skemaet nedenfor: 

2020/21
Real Madrid-Shaktar	2-3	1
Inter-Gladbach	2-2	1
Zenit-Club Brugge	1-2	1
PSG-Man United	1-2	1
L Moskva-Atl Madrid	1-1	3
Shaktar-Gladbach	0-6	3
Basaksehir-Man Utd	2-1	3

De har været fordelt lidt sjovt, da der slet ikke var nogen i runde 2 og 3, men til gengæld 3 i 3. runde. Det giver et diagram som det her:

Som det fremgår af oversigten nedenfor, så er der 15 % chance for en overraskelse i runde fire, hvilket svarer til cirka 2,5 kamp. Så forvent ikke al for mange upsets i næste uge, og gå med de sikre i stedet. Når det er sagt, så er det trods alt blot statistik, og som vi så i fx runde 2 og 3, så går det jo ofte ikke sådan som tallene vil det.

Nedenfor er gennemgang af sidste års overraskelser, samt optællingen fra de foregående sæsoner.

Runde 6 og opsamling fra hele gruppespillet

Er det en overraskelse at Barcelona vinder en fodboldkamp. Nej, vel. Godt nok var det mod Inter og på udebane, men jeg synes altså ikke man kan tælle den med, og i så fald var der kun en overraskelse i tirsdagens kampe, nemlig da Ajax tabte hjemme til Valencia. Statistikken sagde at der skulle komme et sted mellem tre og fire overraskelser i runde 6, men onsdagens kampe var stort set blottet for "upsets". Jeg har dog tager Shaktar Donetsks hjemmebanenederlag på 0-3 mod Atalanta med, om ikke andet så på grund af cifrene. På den måde lander vi på kun to overraskelser i sjette runder, og det giver et diagram som ser sådan ud:

Men nu hvor gruppespillet er slut, kan vi så opdatere den samlede statistik for de seneste otte sæsoner, og den bekræfter det billede vi allerede havde, nemlig at overraskelserne hyppigst sker i runderne 1, 2 og 6, mens det er sværere at slå de store i de mellemliggende runder:

Vi må se om billedet fortsætter til næste år. Jeg vil i hver fald følge med

Runde 5

Runde fem bød i mine øjne på tre overraskelser, nemlig Manchester City-Shaktar Donetsk 1-1, Liverpool-Napoli 1-1 og RB Leipzig-Benfica 2-2. Statistikken sagde at der kun ville komme to, så det var lidt over.

Foran os er runde 6, som er der vi kan forvente flest overraskelser. Et sted mellem tre og fire hvis det følger statistikken fra de foregående år.

Runde 4

Fjerde runde af Champions League gruppespillet er overstået, og hvordan gik det da med overraskelserne? Jo, jeg tæller to overraskelser, nemlig Barcelona-Slavia Prag 0-0 og Napoli-Salzburg 1-1. Jeg har valgt ikke at medtage kampe som Chelsea-Ajax 4-4 og Zagreb-Shaktar 3-3, og nogle ville måske tage dem med. Men sådan er det med denne liste, det er mig der vurderer om der er tale om en overraskelse eller ej, og man er velkommen til at være uenig, men det er med det in mente at man skal læse tallene. Men jeg får det som sagt til to overraskelser i runde 4, og det passer som fod i hose med statistikken, som det fremgår af diagrammet nedenfor. Femte runde burde også kun give to, og så må vi vente til sidste runde, hvor vi gerne skulle lidt højere op.

Runde 3

Som forventet var der ikke mange overraskelser i runde 3. Faktisk tæller jeg mig frem til kun en, og der måtte jeg lige blive rettet af en twitterbruger, da jeg havde overset at det faktisk var en pæn overraskelse at det lykkedes Zagreb at spille 1-1 ude mod Shaktar Donetsk.

Shakhtar vandt ikke og de var klare favoritter

— Daniel 🎃🧟‍♂️ (@daniel_roland) October 23, 2019

Man kan måske argumentere for at det var lidt overraskende, at sidste års semifinalister Ajax tabte hjemme til Chelsea, men den kamp så jeg som helt åben, og der var for mig at se ikke nogle egentlig favorit i kampen, og dermed heller ikke nogen mulighed for en overraskelse.

Dermed var der kun en eneste overraskelse i runde 3, og det betyder at tendensen fra de seneste sæsoner bekræftes, og faktisk med yderligere vægt, som det ses i diagrammet nedenfor:

I runde 3 tager topholdene sig tilsyneladende sammen, og sidder man og leder efter en god gedigen overraskelse at spille på, så skal man altså vente til runde 6, før man skal placere opsparingen hos sit yndlingsbettingfirma. Vi følger op næste gang, og ser om tendensen holder også i de sidste tre runder.

Se andre indlæg her boldsnak.blogspot.dk

Indlæg fra 22/9 2019

Jeg har tidligere kigget på om der er flere overraskelser i bestemte runder i Champions League gruppespillet, og fundet, at runde 1, 2 og 6 er de runder hvor de små hold har den største chance (se neden for dette indlæg). Men hvad med den turnering der er i gang netop nu?

Jo, for det første er det vigtigt at pointere, at det er min vurdering der tæller her. Jeg har fx valgt at sige at det var en overraskelse at Bayern vandt 7-2 ude over Tottenham, selvom det jo i sig selv ikke er overraskende at tyskerne vandt. Men størrelsen af sejren var overraskende. Og det kan man selvfølgelig være uenig i. Så det er med denne pointe in mente, at man skal se på tallene.

Ud fra mine data fra de seneste seks sæsoner, er der altså en overvægt af overraskelser i 1., 2. og 6. runde. Det er procentvis således fordelt:

I dette års turnering er der nu afviklet to runder, og vi kan se om mønsteret følges.

I runde 1 var der 3 overraskelser (Leverkusen-Moskva 1-2, Inter-Slavia Prag 1-1 og Chelsea-Valencia 0-1), hvilket svarer til 18,75% af de afviklede kampe. Det flugter fint med statistikken, der siger 19,79% i de forudgående seks sæsoner.

I anden spillerunde gik det lidt op. Her har jeg registreret fem ud af seksten kampe som overraskelser (Real Madrid-Club Brugge 2-2, Tottenham-Bayern 2-7, Atalanta-Shaktar 1-2, Leipzig-Lyon 0-2 og Valencia-Ajax 0-3). Det ender ud i 31,25%, hvilket er noget højere end de 18,75% som de seneste seks sæsoner har budt på.

Men pointen om at der er flere overraskelser i de første to spillerunder holder, og det bliver spændende at se om det også holder stik i de næste tre runder, hvor der altså bør komme færre overraskelser, hvis hypotesen skal holde vand.

Det oprindelige indlæg kommer her:

Hvornår er der størst chance for en overraskelse i Champions League gruppespillet? Er der hold i ideen om at storholdene er mest sårbare i turneringens første par runder hvor de lige skal i gang, og i den sidste, når de ofte alligevel er videre. Ja, det er der faktisk. Statistikken fra de seneste seks sæsoner viser at der er noget større chance for en overraskelse i runde 1, 2 og 6 end der er i runde 3, 4 og 5.

Der rå tal fremgår her:

I denne sæsons turnering er der nu spillet to runder, og

Medaljer i stimer

Nuværende top tre aktive stimer (medaljer i træk i Superligaen):

FC København

2019-2023

5 sæsoner i træk

FC Nordsjælland og AGF 

fik medaljer sidste sæson, men ingen året før, så har altså begge en "stime" på en.

De længste stimer nogensinde er:

 

FCK	2001-2017	17
Brøndby	1993-2006	14
AB	1942-1952	11
Brøndby	1985-1991	7
KB	1913-1918	6
Frem	1933-1938	6
AGF	1982-1987	6

FCK er som sagt i gang med en ny stime på fem sæsoner i træk, mens sidste års fravær fra medaljerne gjorde at FC Midtjylland endte deres hidtil længste stime med også netop fem sæsoner.

Læs det oprindelige indlæg nedenfor, og se flere indlæg på boldsnak.blogspot.com

Da Zuma scorede sit berømte saksesparksmål og dermed hjalp FCK til sit andet mesterskab, startede FCK en stime på 17 sæsoner i træk med medaljer, som først sluttede i maj 2018, da det kun blev til en fjerdeplads. Det er den længste stime med medaljer nogensinde i dansk fodbold, men hvordan ser det ud når man sammenligner med historien, og er der noget interessant i de her tal?

Ja, det mener jeg. Men lad os se hvordan det ser ud. FCK fører som sagt listen, og efter sig har de Brøndby som i perioden 1993-2006 fik medalje fjorten sæsoner i træk. På tredjepladen skal vi noget længere tilbage, nemlig til 1942 hvor AB frem til 1952 fik medalje i elleve på hinanden følgende sæsoner. Og går vi længere ned er der tale om mere beskedne tal. Med andre ord er det altså yderst sjældent set over hele den danske fodboldhistorie, at et hold strikker en så lange stimer sammen.

Det er til gengæld sådan at de to længste stimer begge er sket i Superligaens levetid, og i det hele taget må man sige at Superligaen har været domineret af først Brøndby og dernæst FCK, og i en grad som vi ikke har set tidligere. Dette bliver endnu tydeligere i nedenstående tabel. Her har jeg tilskrevet vinderen tre point, andenpladsen to point, og tredjepladsen et, og det resulterer i følgende tabel:

Her bliver det endnu mere tydeligt at Brøndbys og FCKs lange superligastimer er enestående i dansk fodboldhistorie. Og igen er det tydeligt at det er sjældent at en klub sætter så lang en stime sammen.

Hvis vi kigger på tabellen ovenfor, så ses det også at tiden med betalt fodbold i Danmark dominerer. Tre ud af de fire længste stimer er fra efter indførslen af betalt fodbold, og vel at mærke samlet på få klubber (to). Der er altså noget om snakken, når folk synes at fodbolden har ændret sig, og at det er blevet sværere for de mindre pengestærke klubber at gøre sig gældende.

Hjemmebane i game 7

Grundspil - slutspil - basketball - ishockey

Læs mere om emnet her: https://boldsnak.blogspot.com/2019/01/er-grundspillet-i-grunden-srlig-vigtigt.html

Regnearket kan læses ved at klikke her https://docs.google.com/spreadsheets/d/1eS1M0y4rmJ648MBjnJYjR0PL5HSrDMHd8MuMYWd5LDk/edit#gid=189717400

Straffespark - ude godt, men hjemme også ok

Champions League

Hvem gik videre:

Europa League:

Se det gamle indlæg nedenfor, og læs om flere skøre statistikker på boldsnak.blogspot.com

Er det en fordel at have hjemmebane i straffesparkskonkurrence? Det var det for FCK i kampen mod Atalanta i sidste år, men det var det så til gengæld ikke i år mod Røde Stjerne, hvor københavnerne røg ud på trods af at det foregik på eget græs.

I podcasten Fodboldministeriet snakkede de for et års tid siden om hvor stor betydning hjemmebanen havde i straffesparkskonkurrencer, men hvad siger statistikken om det? Jo, jeg kiggede sidste år på samtlige straffesparkskonkurrencer i både Champions League og Europa League siden begyndelsen af de respektive turneringer. Og så har jeg opdateret den med sidste års resultater. Og det var hurtigt gjort, fordi der var kun en af slagsen sidste sæson. Det var da Chelsea mødte Frankfurt i semifinalen i Europa League, og vandt efter et slag fra ellevemeterpletten på Stamford Bridge, så det ændrer jo ikke så meget ved det samlede billede, som kan ses her:

Og ja, det er tilsyneladende en fordel at have hjemmebane i en straffesparkskonukurrence, men altså med balancen 62,5% vs 37,5%. Det må være op til den enkelte at vurderre om det betyder at hjemmebanefordelen er udtalt, eller det modsatte. Mere interessant er det faktisk at se på en anden statistik:

Man siger tit at en straffesparkskonkurrence er et lotteri, og det bekræftes til fulde af denne statistik. Her ses at favoritten kun vinder i 5 ud af 16 forsøg, og at der ikke er nogen af de tre kategorier der stikker ud.

Diagrammerne for de respektive turneringer følger nedenfor:

Champions League - hvem gik videre:

Og CL - gik favoritten videre?

Europa League: