søndag den 3. november 2019

Prisen for Europa

FCK halter bagefter i Superligaen, men Ståle er fortrøstningsfuld og taler om at det er vigtigt ikke at være for meget efter FC Midtjylland, sådan at man kan køre forbi dem til foråret, hvor belastningen fra de europæiske kampe formentlig vil være mindre, eller helt væk. Men hvordan ser det egentlig ud med den der europæiske belastning, som jeg fornemmer de fleste er enige om koster i Superligaen for de danske hold. Jo, det har jeg kigget på, og det er faktisk lidt svært at give et præcist svar.

Jeg har kigget på pointgennemsnittet i Superligaen i den tid de danske klubber henholdsvis havde kampe i Europa vs. den tid de ikke havde. Altså de kampe de spillede inden de europæiske kampe startede og de kampe de spillede efter de var røget ud. 

Til at starte med har jeg kigget på sidste sæson. Og de rå tal ser sådan her ud:


Og her ser det overraskende nok ud til at det ikke betyder så meget, og at man faktisk i nogle tilfælde scorer flere point i Superligaen mens man spiller europæisk. Men for at få et reelt billede, er vi nødt til at tage nogle forbehold. For det første er der tale om så få kampe for både FCM, BIF og FCNs vedkommende, at det ikke rigtigt kan bruges til noget, med derudover gik både FCK og FCM i stå og tabte kampe, da turneringen herhjemme reelt var afgjort. FCK tabte de sidste to kampe, og FCM tabte de sidste t, og hvis vi fjerner de kampe fra statistikken, så ændrer det sig en ikke uvæsentlig smule:


For FCM er der ikke nogen nævneværdig forskel, men deres tal er også baseret på meget få europæiske kampe, så det er ikke muligt at konkludere noget her. Til gengæld ser vi at FCKs tal ændrer sig. Og når man altså tager de sidste tre kampe væk, så går FCK fra et pointsnit i SL-kampene uden europæisk indblanding fra 2,18 til 2,69. 

Spørgsmålet er så om hvad det beviser. Er vi der hvor vi taler om små tilfældigheder. Et brændt straffespark fra Victor Fischer mod Horsens i første runde, og sådan noget, eller viser statistikken netop at folk der holder med FCK kan slappe af og se frem mod et forhøjet pointgennemsnit i foråret? Skriv evt på twitter  

Jeg vil arbejde videre med tallene for de foregående sæsoner, og se om der er en klar tendens i en fremtidig opdatering af indlægget.

Se andre indlæg her boldsnak.blogspot.dk

tirsdag den 15. oktober 2019

Overraskelser i Champions League gruppespillet

Efter en længere pause er der nyt her på bloggen, for jeg har opdateret tallene for overraskelser i Champions League gruppespillet. 

I den seneste omgang, altså i indeværende sæson, så vi præcis det billede jeg har talt om tidligere, nemlig at der er klart flest overraskelser i første og sjette runde. 


Hvad angår det samlede billede, altså siden 2012, som er de år jeg har kigget på, så ser fordelingen sådan ud:


Så ja, der er bestemt størst chance for en overraskelse først og sidst i gruppespillet. Lad os håbe vi snart får et dansk hold at følge igen.


Se flere indlæg på boldsnak.blogspot.dk

Tidligere indlæg:


Skal FCM lave overraskelsen mod de engelske mestre, så har de statistikken på deres side. 6. runde giver nemlig en lidt større chance rent statistik. 23 % af kampe her plejer at rumme en overraskelse, og oversat til antal kampe giver det 3½ kamp. Indtil nu i dette års 6. runde har vi kun set 1 overraskelse, nemlig Krasnodars ene point mod Chelsea, med mindre man altså tager Juves sejr i Barcelona med. Men selv med den med i beregningen er det stadig plads til 1 eller 2 mere, så måske er det Herningensernes tur til at lave en af de sjove kampe. 

Femte runde bød i øvrigt på 2 overraskelser, hvilket passer fint med de spåede 2½. 


2020/21
Real Madrid-Shaktar2-31
Inter-Gladbach2-21
Zenit-Club Brugge1-21
PSG-Man United1-21
L Moskva-Atl Madrid1-13
Shaktar-Gladbach0-63
Basaksehir-Man Utd2-13
Atletico M-Lok Moskva0-04
Liverpool-Atalanta0-24
Atalanta-FCM1-15
Shaktar-Real M2-05


Indlægget fra 4. runde:


Fjerde runde så kun to overraskelser, som det kan ses i skemaet nedenfor.

De foregående år har der været 2½ i gennemsnit i denne runde, så det må siges at være inden for skiven i forhold til de to fra i sidste uge. Også runde fem ligger på 2½. Gode bud herfra er Ferencvaros hjemme mod Barcelona, hvor sidstnævnte er videre, og Porto-Manchester City, hvor Porto har mere brug for point end City.


2020/21
Real Madrid-Shaktar2-31
Inter-Gladbach2-21
Zenit-Club Brugge1-21
PSG-Man United1-21
L Moskva-Atl Madrid1-13
Shaktar-Gladbach0-63
Basaksehir-Man Utd2-13
Atletico M-Lok Moskva0-04
Liverpool-Atalanta0-24

Tidligere indlæg:


I dette års Champions League gruppespil har vi indtil videre haft 7 overraskelser, i hvert fald i følge mig. De fremgår af skemaet nedenfor: 

2020/21
Real Madrid-Shaktar2-31
Inter-Gladbach2-21
Zenit-Club Brugge1-21
PSG-Man United1-21
L Moskva-Atl Madrid1-13
Shaktar-Gladbach0-63
Basaksehir-Man Utd2-13

De har været fordelt lidt sjovt, da der slet ikke var nogen i runde 2 og 3, men til gengæld 3 i 3. runde. Det giver et diagram som det her:



Som det fremgår af oversigten nedenfor, så er der 15 % chance for en overraskelse i runde fire, hvilket svarer til cirka 2,5 kamp. Så forvent ikke al for mange upsets i næste uge, og gå med de sikre i stedet. Når det er sagt, så er det trods alt blot statistik, og som vi så i fx runde 2 og 3, så går det jo ofte ikke sådan som tallene vil det.

Nedenfor er gennemgang af sidste års overraskelser, samt optællingen fra de foregående sæsoner.

Runde 6 og opsamling fra hele gruppespillet

Er det en overraskelse at Barcelona vinder en fodboldkamp. Nej, vel. Godt nok var det mod Inter og på udebane, men jeg synes altså ikke man kan tælle den med, og i så fald var der kun en overraskelse i tirsdagens kampe, nemlig da Ajax tabte hjemme til Valencia. Statistikken sagde at der skulle komme et sted mellem tre og fire overraskelser i runde 6, men onsdagens kampe var stort set blottet for "upsets". Jeg har dog tager Shaktar Donetsks hjemmebanenederlag på 0-3 mod Atalanta med, om ikke andet så på grund af cifrene. På den måde lander vi på kun to overraskelser i sjette runder, og det giver et diagram som ser sådan ud:


Men nu hvor gruppespillet er slut, kan vi så opdatere den samlede statistik for de seneste otte sæsoner, og den bekræfter det billede vi allerede havde, nemlig at overraskelserne hyppigst sker i runderne 1, 2 og 6, mens det er sværere at slå de store i de mellemliggende runder:

Vi må se om billedet fortsætter til næste år. Jeg vil i hver fald følge med

Runde 5


Runde fem bød i mine øjne på tre overraskelser, nemlig Manchester City-Shaktar Donetsk 1-1, Liverpool-Napoli 1-1 og RB Leipzig-Benfica 2-2. Statistikken sagde at der kun ville komme to, så det var lidt over.

Foran os er runde 6, som er der vi kan forvente flest overraskelser. Et sted mellem tre og fire hvis det følger statistikken fra de foregående år.

Runde 4

Fjerde runde af Champions League gruppespillet er overstået, og hvordan gik det da med overraskelserne? Jo, jeg tæller to overraskelser, nemlig Barcelona-Slavia Prag 0-0 og Napoli-Salzburg 1-1. Jeg har valgt ikke at medtage kampe som Chelsea-Ajax 4-4 og Zagreb-Shaktar 3-3, og nogle ville måske tage dem med. Men sådan er det med denne liste, det er mig der vurderer om der er tale om en overraskelse eller ej, og man er velkommen til at være uenig, men det er med det in mente at man skal læse tallene. Men jeg får det som sagt til to overraskelser i runde 4, og det passer som fod i hose med statistikken, som det fremgår af diagrammet nedenfor. Femte runde burde også kun give to, og så må vi vente til sidste runde, hvor vi gerne skulle lidt højere op.

Runde 3


Som forventet var der ikke mange overraskelser i runde 3. Faktisk tæller jeg mig frem til kun en, og der måtte jeg lige blive rettet af en twitterbruger, da jeg havde overset at det faktisk var en pæn overraskelse at det lykkedes Zagreb at spille 1-1 ude mod Shaktar Donetsk.


Man kan måske argumentere for at det var lidt overraskende, at sidste års semifinalister Ajax tabte hjemme til Chelsea, men den kamp så jeg som helt åben, og der var for mig at se ikke nogle egentlig favorit i kampen, og dermed heller ikke nogen mulighed for en overraskelse.

Dermed var der kun en eneste overraskelse i runde 3, og det betyder at tendensen fra de seneste sæsoner bekræftes, og faktisk med yderligere vægt, som det ses i diagrammet nedenfor:

I runde 3 tager topholdene sig tilsyneladende sammen, og sidder man og leder efter en god gedigen overraskelse at spille på, så skal man altså vente til runde 6, før man skal placere opsparingen hos sit yndlingsbettingfirma. Vi følger op næste gang, og ser om tendensen holder også i de sidste tre runder.

Se andre indlæg her boldsnak.blogspot.dk

Indlæg fra 22/9 2019


Jeg har tidligere kigget på om der er flere overraskelser i bestemte runder i Champions League gruppespillet, og fundet, at runde 1, 2 og 6 er de runder hvor de små hold har den største chance (se neden for dette indlæg). Men hvad med den turnering der er i gang netop nu?

Jo, for det første er det vigtigt at pointere, at det er min vurdering der tæller her. Jeg har fx valgt at sige at det var en overraskelse at Bayern vandt 7-2 ude over Tottenham, selvom det jo i sig selv ikke er overraskende at tyskerne vandt. Men størrelsen af sejren var overraskende. Og det kan man selvfølgelig være uenig i. Så det er med denne pointe in mente, at man skal se på tallene.

Ud fra mine data fra de seneste seks sæsoner, er der altså en overvægt af overraskelser i 1., 2. og 6. runde. Det er procentvis således fordelt:



I dette års turnering er der nu afviklet to runder, og vi kan se om mønsteret følges.

I runde 1 var der 3 overraskelser (Leverkusen-Moskva 1-2, Inter-Slavia Prag 1-1 og Chelsea-Valencia 0-1), hvilket svarer til 18,75% af de afviklede kampe. Det flugter fint med statistikken, der siger 19,79% i de forudgående seks sæsoner.

I anden spillerunde gik det lidt op. Her har jeg registreret fem ud af seksten kampe som overraskelser (Real Madrid-Club Brugge 2-2, Tottenham-Bayern 2-7, Atalanta-Shaktar 1-2, Leipzig-Lyon 0-2 og Valencia-Ajax 0-3). Det ender ud i 31,25%, hvilket er noget højere end de 18,75% som de seneste seks sæsoner har budt på.

Men pointen om at der er flere overraskelser i de første to spillerunder holder, og det bliver spændende at se om det også holder stik i de næste tre runder, hvor der altså bør komme færre overraskelser, hvis hypotesen skal holde vand.

Det oprindelige indlæg kommer her:


Hvornår er der størst chance for en overraskelse i Champions League gruppespillet? Er der hold i ideen om at storholdene er mest sårbare i turneringens første par runder hvor de lige skal i gang, og i den sidste, når de ofte alligevel er videre. Ja, det er der faktisk. Statistikken fra de seneste seks sæsoner viser at der er noget større chance for en overraskelse i runde 1, 2 og 6 end der er i runde 3, 4 og 5.

Der rå tal fremgår her:



I denne sæsons turnering er der nu spillet to runder, og

onsdag den 9. oktober 2019

Medaljer i stimer

Nuværende top tre aktive stimer (medaljer i træk i Superligaen):

FC København

2019-2023

5 sæsoner i træk

FC Nordsjælland og AGF 

fik medaljer sidste sæson, men ingen året før, så har altså begge en "stime" på en.

De længste stimer nogensinde er:
 
FCK2001-201717
Brøndby1993-200614
AB1942-195211
Brøndby1985-19917
KB1913-19186
Frem1933-19386
AGF1982-19876

FCK er som sagt i gang med en ny stime på fem sæsoner i træk, mens sidste års fravær fra medaljerne gjorde at FC Midtjylland endte deres hidtil længste stime med også netop fem sæsoner.

Læs det oprindelige indlæg nedenfor, og se flere indlæg på boldsnak.blogspot.com

Da Zuma scorede sit berømte saksesparksmål og dermed hjalp FCK til sit andet mesterskab, startede FCK en stime på 17 sæsoner i træk med medaljer, som først sluttede i maj 2018, da det kun blev til en fjerdeplads. Det er den længste stime med medaljer nogensinde i dansk fodbold, men hvordan ser det ud når man sammenligner med historien, og er der noget interessant i de her tal?

Ja, det mener jeg. Men lad os se hvordan det ser ud. FCK fører som sagt listen, og efter sig har de Brøndby som i perioden 1993-2006 fik medalje fjorten sæsoner i træk. På tredjepladen skal vi noget længere tilbage, nemlig til 1942 hvor AB frem til 1952 fik medalje i elleve på hinanden følgende sæsoner. Og går vi længere ned er der tale om mere beskedne tal. Med andre ord er det altså yderst sjældent set over hele den danske fodboldhistorie, at et hold strikker en så lange stimer sammen.


Det er til gengæld sådan at de to længste stimer begge er sket i Superligaens levetid, og i det hele taget må man sige at Superligaen har været domineret af først Brøndby og dernæst FCK, og i en grad som vi ikke har set tidligere. Dette bliver endnu tydeligere i nedenstående tabel. Her har jeg tilskrevet vinderen tre point, andenpladsen to point, og tredjepladsen et, og det resulterer i følgende tabel:


Her bliver det endnu mere tydeligt at Brøndbys og FCKs lange superligastimer er enestående i dansk fodboldhistorie. Og igen er det tydeligt at det er sjældent at en klub sætter så lang en stime sammen.

Hvis vi kigger på tabellen ovenfor, så ses det også at tiden med betalt fodbold i Danmark dominerer. Tre ud af de fire længste stimer er fra efter indførslen af betalt fodbold, og vel at mærke samlet på få klubber (to). Der er altså noget om snakken, når folk synes at fodbolden har ændret sig, og at det er blevet sværere for de mindre pengestærke klubber at gøre sig gældende.

søndag den 15. september 2019

Straffespark - ude godt, men hjemme også ok

Champions League

Hvem gik videre:


Europa League:


Se det gamle indlæg nedenfor, og læs om flere skøre statistikker på boldsnak.blogspot.com

Er det en fordel at have hjemmebane i straffesparkskonkurrence? Det var det for FCK i kampen mod Atalanta i sidste år, men det var det så til gengæld ikke i år mod Røde Stjerne, hvor københavnerne røg ud på trods af at det foregik på eget græs.

I podcasten Fodboldministeriet snakkede de for et års tid siden om hvor stor betydning hjemmebanen havde i straffesparkskonkurrencer, men hvad siger statistikken om det? Jo, jeg kiggede sidste år på samtlige straffesparkskonkurrencer i både Champions League og Europa League siden begyndelsen af de respektive turneringer. Og så har jeg opdateret den med sidste års resultater. Og det var hurtigt gjort, fordi der var kun en af slagsen sidste sæson. Det var da Chelsea mødte Frankfurt i semifinalen i Europa League, og vandt efter et slag fra ellevemeterpletten på Stamford Bridge, så det ændrer jo ikke så meget ved det samlede billede, som kan ses her:



Og ja, det er tilsyneladende en fordel at have hjemmebane i en straffesparkskonukurrence, men altså med balancen 62,5% vs 37,5%. Det må være op til den enkelte at vurderre om det betyder at hjemmebanefordelen er udtalt, eller det modsatte. Mere interessant er det faktisk at se på en anden statistik:


Man siger tit at en straffesparkskonkurrence er et lotteri, og det bekræftes til fulde af denne statistik. Her ses at favoritten kun vinder i 5 ud af 16 forsøg, og at der ikke er nogen af de tre kategorier der stikker ud.

Diagrammerne for de respektive turneringer følger nedenfor:

Champions League - hvem gik videre:


Og CL - gik favoritten videre?

Europa League: