Boilesen

Jeg sad en dag og så lidt video med Nicolai Boilesen, og tænkte så at det, i en svær periode for FC København, har været tungt at skulle undvære en så god spiller, og så tænkte jeg at det kunne være interessant at se hvad Boilesens fravær har betydet for FCKs pointhøst i den periode. Så jeg har kigget på alle FCKs kampe siden hans debut tilbage i 2017




Jeg har for nemhedens skyld kun kigget på Superligakampe, og har lavet to optællinger, en med to point pr sejr, og en med tre. Og resultatet er at, tja, det har faktisk ikke haft den store betydning om han var med eller ej

Som det kan ses, så har Boilesen faktisk et positivt gennemsnit sammenlignet med de kampe han ikke spillede, men ok, det er meget små marginaler. Udregnet med 2 point pr sejr, er forskellen i gennemsnit 0,08 point pr kamp, så det må siges at være, ja, marginalt.

Så nej, Nicolaj Boilesen er en god spiller, men kan altså ikke alene forklare de svigtende resultater hos københavnerne de seneste år.

"Danske mestre" i Europa

Sidst kiggede jeg på hvor mange Superliga-spillere der har vundet et top-4 mesterskab, og næste kapitel handler så om danskerne, hvoraf mange ikke har spillet i Danmark, endsige i Superligaen. 

Jeg tager det en liga ad gangen, startende med England. 

Så hvor mange danskere har vundet det engelske fodboldmesterskab, altså for herrer?

Kun to danskere har vundet mere end et mesterskab, nemlig Peter Schmeichel og Jan Mølby. Førstnævnte vandt fem mesterskaber med Manchester United mellem 1993 og 1999, og Mølby vandt tre med Liverpool mellem 1986 og 1990.

Alle de øvrige er blot noteret for et mesterskab, og de er:

Anders Lindegaard for Manchester United i 2013 (10 kampe)

Andreas Christensen for Chelsea i 2015 (dog kun 1 kamp, nemlig den sidste i sæsonen)

Kasper Schmeichel for Leicester i 2016 (38 kampe, alle fra start)

Derudover var Sebastian Svärd en del af den Arsenal-trup der vandt i 2001/02, men uden at spille kampe, og det samme galdt Mads Timm, som var en del af den Manchester United trup der vandt i 2002/03.

Derudover kan det nævnes at den første ikke-britisk/irske vinder af det engelske mesterskab var den hollandske målmand Gerrit Keizer, som vandt med Arsenal i 1930-31, og at den første skandinav var svenskeren Dan Heiner Ekner, som blev mester med Portsmouth i 1950, dog kun efter at have spillet fem kampe i sæsonen.

Du kan læse flere underlige indlæg om sport og statistik på boldsnak.blogspot.com

Træningskampe - Superliga edition

For lidt tid siden skrev jeg lidt om betydningen af træningskampe mellem landshold, og vi så der at selv om der kun var ét eksempel (Portugal i sommer) på at et hold med dårlige resultater i træningskampene op til slutrunden gik hen og vandt, så var der også masser af eksempler på dels hold med gode resultater i træningskampene som ikke klarede sig godt til slutrunden, samt hold med dårlige resultater i træningskampene som klarede sig godt (men dog ikke vandt).

For nylig snakkede man så i fodboldpodcasten Mediano, nærmere bestemt her



om SønderjyskEs dårlige resultater i træningskampene her efter jul, og om hvorvidt det er bekymrende eller ej. Og det er jo her boldsnak kommer ind, for det er præcis sådan et sted vi kan spørge statistikken, hvor misvisende den så ellers måtte være.

Jeg har i denne forbindelse kigget på stillingen i superligaen lige nu, og dermed altså klubbernes pointhøst i løbet af efteråret 2016, og sammenlignet med resultaterne i de træningskampe der blev spillet op til sæsonstart i juli. Jeg har omregnet resultaterne til 2 point pr sejr.

Ovenfor er stillingen i Superligaen lige nu, sat op som point pr kamp. Nedenfor er så "stillingen" efter klubbernes træningskampe i sommer

Som man kan se er der nogle ret store ændringer. Først og fremmest ligger FCK tredjesidst og Silkeborg nr. 3, hvilket kan ses som argument for at resultaterne i træningskampene ikke har nogen betydning, men samtidig er det også sådan at der overordnet set er en tendens til at de hold der ligger i den bedste halvdel går igen. Således er 4 ud af 6 hold fra den øjeblikkelige top 6 gengangere, og 5 ud af de 7 hold fra den nederste halvdel går også igen.

Graffen nedenfor viser med den blå linje fordelingen af point, og med den røde gennemsnittet af point i træningskampene. Her ses det tydeligt at der ikke er nogen direkte sammenhæng, men samtidig også klart at de højeste bjergtoppe på den røde linie ligger i toppen, og at den dykker lidt nedad hen mod bunden.

Så hvad betyder det? Jo, det er jo stadig et begrænset materiale der er anvendt, og det skal blive interessant at følge denne statistik fremover, og dermed se om der udvikler sig et mønster. Men som med landsholdseksemplet, så er billedet meget tvetydigt. På den ene side kan man ikke direkte aflæse dårlige eller gode resultater i træningskampene i resultaterne i de betydende kampe. FCK klarede sig ikke særlig godt op til sæsonen, men havde jo et fantastisk efterår, og fx Silkeborg klarede sig noget bedre da det kun var for sjov, end da det blev alvor. Men samtidig er der måske alligevel en sammenhæng, idet fx de to klubber med de bedste resultater i træningskampene, FC Midtjylland og Lyngby, ligger i toppen. Og så er der Viborg, som ligger sidst i Superligaen, og som også, som de eneste, tabte alle deres træningskampe.

Jeg vil følge klubberne i løbet af foråret, og så må vi se om der er tale om et mønster der gentager sig, eller om det er tilfældigt.

Regnearket i al sin nørdede herlighed kan ses her: https://docs.google.com/spreadsheets/d/12bJrglU74cYocfB6vB5fIOnYj5WSQWvLAwqvQxxVNJk/edit#gid=2108266507

Hjemme godt, men ude også godt måske?

Nu nærmer tiden sig for knald eller fald kampene i Champions og Europa League. I den forbindelse tales der meget om at det er en fordel at starte ude, således at man har hjemmebane i den afgørende kamp. Men hvad siger statistikken om dette emne?

Jo, svaret er faktisk ikke så entydigt klart som man skulle tro. Som udgangspunkt er der dog ikke så meget at rafle om. Hvis man ser på de seneste tre slutspil i Champions League er holdet med hjemmebane i sidste kamp gået videre i 29 ud af 42 kampe (69%).

Det tyder jo på et overvældende bevis på at det er en stor fordel med den hjemmekamp. Men hvad hvis vi tager forbehold for at et af holdene er favorit, og måske ville være gået videre også selvom man ikke havde haft hjemmekampen. Ja, så bliver det straks mere indviklet

I min optælling, og dermed også min vurdering, var der 8 kampe, hvor der ikke var en klar favorit. Disse er faldet ud således ...

... at holdet med udebane i sidste kamp gik videre i 6 tilfælde, svarende til hele 75%. Det er altså stik modsat det samlede billede, og isoleret målt på disse, indrømmet få observationer, er det ligefrem en fordel at have udebane i sidste kamp.

Og kigger vi på kampe hvor holdet med udebane i den sidste kamp var favorit til at gå videre, så forholder det sig sådan ...

... at holdet med hjemmebane gik videre i 4 ud af 6 kampe (2/3) , Her må man dog ligeledes passe på, da der jo er tale om meget få observationer. 

Kun i det tilfælde hvor holdet med hjemmebane i sidste kamp var favorit, er statistikken klart på "mytens" side, idet holdet med hjemmebane i sidste kamp her gik videre i hele 25 ud af 28 tilfælde, eller overvældende 89%.

Dermed kan man sige, med det in mente at der er tale om få observationer, at statistisk set er det ikke så meget det med hjemmebanen der slår igennem, men mere om man er favorit eller ej.

Som det fremgår af diagrammet, så er det faktisk ret sjældent at favoritten ikke går videre. I min optælling sker det kun i 5 ud af 34 tilfælde (altså samlet set af de kampe hvor der var en favorit), svarende til sølle 14,7%. 

Hvad tænker I? Er ideen om fordelen ved hjemmebane i den sidste kamp en myte som hermed er punkteret, eller kræver det et større datamateriale for at kunne konkludere. Og er det overhovedet en fair måde at gøre det op på?

Regnearket med alle kampene kan læses her

Romeo and Juliet

Romeo and Juliet

By William Shakespeare

A rewritten version by Peter Dam*

Narrator

Instructions

Many years ago in Verona, Italy, there were two families.

The Capulets enter the stage.

Mr. Capulet, Juliet and Tybalt: “We are the Capulets.”

Juliet: “Hi, I am Juliet.”

Mr. Capulet: “Hallo, I am Mr. Capulet, Juliet’s father”

Tybalt: “Yo, what’s up. I’m Tybalt, Juliet’s cousin”

The Montagues enter the stage.

Romeo and Mrs. Montague: “We are the Montagues.”

Mrs. Montague: “Hallo, I am Mrs. Montague, Romeo’s mother”.

Romeo: “Hi there, I’m Romeo”.

These families are always fighting. 

Everybody: The two families come onto the stage and starts to shout at each other

One night the Capulets have a party and Romeo goes. 

The Capulets dance. 

Romeo joins the dance and looks at Juliet.

He meets Juliet and they look at each other and smile.

Juliet’s cousin, Tybalt, sees them and is very angry.

Tybalt walks away from the rest, looks at the audience with an angry face, while he closes his fist and points at Romeo.

Romeo stares back at Tybalt with angry eyes

Juliet looks at the audience

Juliet: “Oh Romeo, why are you a Montague?”

Romeo goes to Juliet and everybody else leaves the stage

Romeo: “It doesn’t matter Juliet. Will you marry me?”

Juliet: “Oh, yes Romeo, I would love to”

They know that their families will be very angry so they go to Friar Lawrence and are married in secret.

Friar Lawrence stands on the right side of the stage, and Romeo and Juliet joins him.

Friar Lawrence: “Do you, Romeo Montague, take this Juliet Capulet, to be your lawfully wedded wife?”

Romeo: “I do”

Friar Lawrence: “Do you, Juliet Capulet, take this Romeo Montague, to be your lawfully wedded husband?” 

Juliet: “I do”

Friar Lawrence “I now pronounce you husband and wife”

The next day, Tybalt sees Romeo.

He is still angry with Romeo and wants

to fight him.

Tybalt: “Hey Romeo, come over here and I’ll beat you up”

Romeo doesn’t want to fight but his best friend, Mercutio, does.

Romeo: “ Come on, Tybalt. Take it easy. Can’t we talk about this?”

Mercutio comes on stage and says to Romeo. 

Mercutio: “If you won’t fight him, I will!”

Mercutio fights Tybalt. 

Mercutio and Tybalt fight with swords

Tybalt kills Mercutio! 

Mercutio falls to the floor and dies

Romeo sees this and is very angry

Romeo: “What have you done, you bastard?”

Romeo picks up Mercutio’s sword and stabs Tybalt.  

Tybalt falls to the floor and dies

The Prince of Verona comes on stage 

The Prince of Verona: “What have you done Romeo? You must leave the city at once!!!”

The Prince of Verona points with his finger that Romeo must go.

Romeo goes down through the audience and walks out the door.

Everybody leaves and Juliet comes on to the stage. Friar Lawrence stands on the right side of the stage holding af little bottle.

Juliet goes to Friar Lawrence for help.

Friar Lawrence: “Here is a special drink. You will sleep for two days. Your family will think you are dead but you will wake up. Then you and Romeo can be free together.”

Juliet drinks from the bottle, and lies down to sleep.

Friar Lawrence sends Romeo a letter to tell him the plan. 

But Romeo doesn’t get the message. 

He hears that Juliet is dead!

Romeo is so upset he buys some poison and goes to see Juliet.

Romeo enters the stage with the sleeping Juliet, sees her and starts to cry. He takes a small bottle and drinks from it.

Romeo “Now I will stay with you forever”.

Romeo drinks the poison, and dies. 

Juliet wakes up and sees what happened.

Juliet wakes up, sees the dead Romeo and cries as well.

Juliet: “Oh no! You didn’t leave any poison for me but here is your knife.”

Juliet stabs herself and dies

Romeo and Juliet are both dead. 

The curtain closes and Romeo and Juliet leaves the stage.

Friar Lawrence, Mr. Capulets and Mrs. Montague go to the stage

The curtain is drawn

Friar Lawrence: “It saddens me to tell you that your dear children have died. I am very sorry”

Mr. Capulet: “Oh no. This cannot be”

Mrs. Montague (crying): “My dear Romeo. Oh why? Why?”

Mr. Capulet: “Mrs. Montague, we must promise each other not to fight anymore”

Mrs. Montague: “Yes, you are right”

Mr. Capulet and Mrs. Montague shake hands and hug each other

THE END

Træningskampe

For ikke så længe siden spillede Danmark en relativt kedelig træningskamp mod Tjekkiet. Kampen endte 1-1, og i forbindelse med kampen snakkedes der om hvorvidt resultatet af en sådan kamp var vigtigt. Det er en gammel snak, som jeg aldrig har hørt et godt svar på, andet end diverse kommentatorers fornemmelse. Men det er præcis sådan noget boldsnak er til for :)



All Goals & Highlight HD - Czech Republic 1-1... by Bayeo


For at få et afgrænset billede at se på, har jeg valgt at fokusere på de træningskampe landsholdene spiller op til en EM- eller VM-slutrunde, og så har jeg udvalgt nogle af de hold der klarede sig godt og nogle af dem der skuffede, for at kunne se om der er forskel på deres resultater. Således er vinderen med samt hold som jeg har vurderet til at have haft en succesfuld slutrunde, plus hold jeg vurderer til at have skuffet. Altså er Portugal, Island og Wales med fra sommerens EM som vinder og positive overraskelser, samt Frankrig, England, Spanien og Østrig som skuffelser.

Jeg har regnet med 2 point for en sejr, da det på den måde giver et bedre overblik over forholdet mellem vundne, uafgjorte og tabte kampe, og så har jeg afgrænset det til ikke at kigge længere tilbage end 2006. Vi taler altså med andre ord om VM 2006, 2010 og 2014, samt EM 2008, 2012 og 2016.

Og resultatet er faktisk ikke uinteressant. Således er der en sammenhæng mellem vindernes resultater og de øvrige hold, som altså også klarede sig godt, men ikke vandt. Vinderne har et markant højere pointgennemsnit end ikke-vinderne.

Hvis vi isoleret ser på vinderne, så fordeler resultaterne sig således at 75% af alle træningskampene er vundet, og kun 2 ud af 24 er tabt (Portugals to nederlag i foråret i år).

Ser vi alle kampe er det mere udjævnet

og kigger vi isoleret på ikke-vinderne, så ser vi dette billede

Men selv om vinderne har bedre resultater, så er det stadig sådan at også ikke-vinderne har et overordnet set positivt regnskab. Og så er der det med skuffelserne. Ja, det ødelægger faktisk lidt billedet, idet de hold der til de pågældende slutrunder af mig er blevet vurderet til at have skuffet, tilsammen har et gennemsnit på 1,5 point pr kamp. Altså en anelse lavere end vinderne men til gengæld noget højere end de øvrige hold, altså de hold der havde gode slutrunder uden dog at vinde.

Der er altså ikke umiddelbart meget der tyder på at resultaterne i træningskampene op til slutrunder har betydning for succes eller fiasko. Vinderne har kun et marginalt bedre regnskab end skuffelserne. Dog er der altså en ret markant forskel på vindernes resultater og gruppen af hold med succes dog uden at vinde. Det er med andre ord et ret mudret billede, som muligvis kan forklares et helt andet sted. Jeg mener dog at kunne sige med afsæt i de tal jeg har fundet frem til, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem resultater i træningskampe og succes i en slutrunde, og på den baggrund er der vist ikke belæg for at ryste voldsomt i bukserne over dårlige resultater i træningskampe, og heller ikke at juble alt for meget over gode resultater, i hvert fald når det gælder landskampe.

https://docs.google.com/spreadsheets/d/12bJrglU74cYocfB6vB5fIOnYj5WSQWvLAwqvQxxVNJk/edit#gid=898325510

Overraskelser i CL - opdateret

Så blev vi færdige med gruppespillet i Champions League, og således kan der gøres status for denne her lidt spøjse statistik.

Dette år bekræftede den lille tendens der er til at første spillerunde er et godt tidspunkt til at lave overraskelser i.

Overraskelser i CL 2016/17

Således var der fire i første spillerunde, og efterfølgende hhv 1, 1, 2, 0 og 2 i de øvrige runder. Det giver følgende oversigt over de seneste nu fem sæsoner:

Overraskelser i CL de seneste fem sæsoner

Der er altså en overvægt af overraskelser i de første to spillerunder, ligesom sidste runde også stikker lidt ud, men overordnet set må det også siges at være ret små variationer der er tale om, så tanken om at det er bedre at møde et stort hold, for eksempel fra FCKs synspunkt, er ikke forkert, men heller ikke klokkeklar.

Det opdaterede regneark kan i øvrigt ses her