Jeg har kigget på de sidste fire års gruppespil (jeg har ikke gået længere tilbage, dels da det er tidskrævende, men mere i virkeligheden fordi jeg ikke er sikker på at jeg rammer plet med hensyn til favoritværdigheden, ligesom flere muligvis vil være uenige i opgørelsen som den ligger her), men med de forbehold tegner der sig alligevel et billede, omend det ikke er helt vildt tydeligt.
Som man kan se på nedenstående diagram, så har der været flest overraskelser i runde 1 og 2, og lidt flere i sidste og næstsidste spillerunde end der er i de to mellemrunder.
At det stiger en smule kan måske skyldes at der i de to resterende runder ofte er store hold der allerede er sikre på at gå videre, og således stiller med svækkede hold. Det kan man ikke sige om Portos motivation i aften, da de med et nederlag kan få svært ved at ende blandt de to bedste, så måske skal man tage denne del af optællingen med et gran salt.

Det er selvfølgelig forholdsvis få observationer, og jeg vil derfor fremover følge udviklingen, og så må vi se om det ændrer sig. I indeværende sæson var der fire overraskelser i første spillerunde, hvorefter tallene er 1,1 og 2. Altså en bekræftelse af tendensen med hensyn til første spillerunde i hvert fald. Hele regnearket kan ses her og tallene i oversigt nedenfor
Spilledag | |
1 | 11 |
2 | 13 |
3 | 7 |
4 | 7 |
5 | 8 |
6 | 9 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar