Trøjemærker - EM og VM

Argentina vandt VM!

Som forudset her på siden for få uger siden, så vandt Argentina VM, og skubbede dermed Adidas op som en endnu mere suveræn mester i trøjeleverandør-konkurrencen. Til gengæld gik det op for mig at optællingen ikke var helt komplet, så takket være nogle kommentarer og hjælp fra www.footballkitarchive.com så kom der lidt flere mærker på listen, sådan at Nike mistede andenpladsen til det for mig ukendte mærke Athleta, som leverede trøjer til Brasilien i '58, '62 og '70:

Sat op i et søjlediagram ser det sådan ud:

Tidligere indlæg (og se flere på boldsnak.blogspot.com):

Argentina vinder VM!

Det er der statistisk ikke megen tvivl om. Argentina spiller nemlig som det eneste tilbageværende hold i Adidas, og det giver dem en stor fordel, da Adidas er den trøjesponsor med klart flest turneringssejre i bagagen, både når det handler om EM og VM. 

Jeg har nemlig kigget på hvilke trøjemærker VM-vinderne hidtil har båret, og her er det altså så klart det tyske mærke der er i førersædet. Dog er Nike forsvarende mester, så måske er der håb for Kroatien og Frankrig, men ender Marokko med at sidde tilbage uden pokalen, så kan de med rette starte med at skifte trøjesponsor, da Puma blot har leveret trøjer til en verdensmester, nemlig Italien i 2006. 

Her er de rå data:

Og så var der også lige et EM:

Ved EM sidste år fik PUMA deres første europamesterskab, så stillingen dermed ser sådan ud:

Og her vinderne kronologisk:

EM først

Jo, så vidt jeg har kunne hitte ud af, så var der ingen trøjesponsor, altså forstået som et stort sportstøjfirma, der havde produceret trøjerne indtil 1972, og derfor har jeg ikke talt de to første år med. Det giver følgende tabel

Og ordnet ...

... ses det at Adidas er helt i en liga for sig. Hele 10 ud af 12 europamestre har været iklædt de tre striber. En rekord de må siges at sidde tungt på. 

VM

Også her er Adidas i top, men dog ikke så markant som ved EM. 

Oprykkernes succes - eller mangel på samme

Antal oprykninger til Premier League pr. sæsonen 22/23, altså medregnet de hold der rykkede op i sommeren 2023:
 

WBA	5
Norwich	5
Middlesbrough	4
Crystal Palace	4
Leicester	4
Sunderland	4
Fulham	4
Burnley	4
Newcastle	3
West Ham	3
Bolton	3
Watford	3
Birmingham	3
Wolves	3
Hull	3
Sheffield Utd	3
Ipswich	2
Blackburn	2
N Forest	2
Derby	2
Charlton	2
Man City	2
Reading	2
QPR	2
Cardiff	2
Swindon	1
Barnsley	1
Bradford	1
Portsmouth	1
Wigan	1
Stoke	1
Blackpool	1
Swansea	1
Southampton	1
Bournemouth	1
Brighton	1
Huddersfield	1
Aston Villa	1
Leeds	1
Luton Town	1

 

Tidligere indlæg:

Nedenfor handler det om nedrykkerne i dette års netop afsluttede Premier League sæson, men nu har vi også styr på oprykkerne, og det afstedkommer nogle lidt sjove tal.

Leeds, WBA og Fulham var det der indløste billet til en tur i PL, og for hver af disse klubber er der noget at sige.

Fulham rykkede dermed op for tredje gang. Sidste gang var i 2018, hvor de også vandt playoff-finalen. Første gang var i 2002 hvor de rykkede op som 1'er. Sidste gang fik de blot én sæson, så man må håbe for dem at det går mere som første gang, hvor det blev til 13 sæsoner i den bedste række.

Leeds er faktisk aldrig tidligere rykket op, hvilket skyldes at de allerede var i den bedste række, da PL startede tilbage i '92 , og der var de indtil de rykkede ud i 2004. Siden da har de været en tur forbi League One, men er nu altså for første gang rykket op i det bedste selskab.

Og så har vi West Bromwich Albion, som simpelthen sætter rekord med denne oprykning. Det er nemlig femte gang WBA rykker op i den bedste række, hvilket placerer dem på en førsteplads i den lidt mærkelige konkurrence. De skal håbe det går dem som senest de rykkede op, hvor de fik otte sæsoner, og ikke som de andre gange, hvor det blot blev til en og to sæsoner. Pudsigt er det i øvrigt at WBA i fire ud af de fem gange de er kommet op, er rykket op som to'er. Den sidste gang var som vinder af den næstbedste række tilbage i 2008.

I alt har 39 klubber prøvet at rykke op i Premier League, og altså fordelt efter antal oprykninger her:

Tidligere indlæg (med fokus på nedrykkerne)

Jeg har tidligere kigget på hvilken sæson der er den mest sandsynlige at rykke ned i (se nedenfor), altså om myten om at sæson to efter oprykning er den sværeste holder, eller om der er et andet billede, og der fandt jeg at det så klart er den første sæson efter oprykning til Premier League der er den sværeste.

I den netop overstående sæson blev det også realiteten for Norwich, mens Sheffield United og Aston Villa klarede skærene, førstnævnte i meget fin stil.

Bournemouth og Watford rykkede ned efter fem sæsoner, hvilket faktisk aldrig er sket før. Altså det er første gang et hold rykker ud af PL efter nøjagtig fem sæsoner, og så pudsigt at det sker for to hold.

Det samlede billede i forhold til hvor mange sæsoner PL-nedrykkerne har bag sig, ser derfor sådan her ud nu:

Det rykker selvfølgelig ikke så meget. Det er stadig så klart den første sæson der er den sværeste, og derfor al mulig ros til Villa og Sheffield Utd, som trodsede statistikken, og skaffede sig en sæson mere.

De øvrige opdaterede statistikker følger her:

Når vi kender den sidste oprykker, så kommer der lidt om det også. Jeg kan sige så meget, som at der er blevet slået en rekord.

Se mere mærkelig sportsstatistik på boldsnak.blogspot.com

Det gamle indlæg:

En sætning man kan høre fodboldfans og -kommentatorer sige, er at for en oprykker er det ofte ikke den første sæson efter oprykningen der er svær, men sæson nummer to til gengæld. For tiden har Sheffield Utd en fest som oprykker, og andre har tidligere kommet op fra rækken nedefra med stormskridt.

Men hvad siger statistikken egentlig om det. Jo, jeg har kigget på alle oprykkerne i Premier Leagues historie, og man må sige at der her er tale om en myte der kan skydes en gevaldig hvis pil efter.

Som det fremgår af diagrammet ovenfor så er det med længder den første sæson der er klart den sværeste, og det må siges at tanken om den første sæson, hvor man kommer op med 100 kilometer i timen og tager ligaen med storm, er en myte. Det sker, men det er langt mere almindeligt at man ryger ned igen med det vons.

Flere tal:

Nedenfor kan vi se, og det er tilladt at quizze om det, er der nogle rigtige elevatorklubber her. Hele seks klubber er rykket op fire gange, men hvilke? Se svaret lidt længere nede:

 

En anden ting man kan snakke om, er om det er en fordel at rykke op som nr 1, fremfor de andre to pladser. Altså gør det en forskel for ens chancer for at overleve, at man var det bedste hold i oprykningssæsonen? 

Ja, tilsyneladende er der en forskel. Her er der tale om tal for de klubber der er rykket op og efterfølgende rykket ned igen, og det ses her er gennemsnittet er højere for 1'erne end for de andre, og ligeledes højere for 2'erne end for 3'erne. Et andet tal for det får vi hvis vi ser på de hold der ikke endnu er rykket ned. Det drejer sig om 13 hold i den nuværende udgave af ligaen, og der er faktisk igen en forskel. Det ses her at 6 af de 13 hold rykkede op som nummer 1 i den udgave af den næstbedste række de kom fra, mens kun henholdsvis 4 og 3 rykkede op som 2'er og 3'er.

Derudover kan det nævnes at:

- Manchester City er det nuværende Premier League hold der har ligget i flest sæsoner i ligaen efter at være rykket op (18 sæsoner)

- med undtagelse af netop Manchester City, så var alle oprykkerne rykket ned igen indtil 2013, hvorefter det er lykkes Southampton at blive oppe. 

- Newcastle har rekorden for den antallet sæsoner mellem oprykning og nedtykning, nemlig 16 sæsoner mellem deres oprykning i 1994 til at de røg ned igen i 2009

- de seneste 6 sæsoner har været gode for vinderen af the Championship, da alle disse hold stadig er at finde i Premier League

- der indtil videre ikke er et år hvor ingen oprykkere ikke indtil videre er rykket ned igen, undtagen altså i indeværende sæson

- det indtil videre kun er sket én gang at alle tre oprykkere rykkede ned igen med det samme, nemlig i 1998 (Bolton, Barnsley og Crystal Palace)

- i alt 39 hold indtil videre har prøvet at rykke op i ligaen

- 3 oprykkere har prøvet at vinde ligaen (Blackburn - vandt i 1995, efter at være rykket op i 1992, Manchester City - vandt i 2012, 2014, 2018 og 2019, efter at være rykket op i 2002, og Leicester - vandt i 2016, efter at være tykket op i 2014)

Det var hvad jeg kunne trække ud af tallene. Skriv endelig hvis I er nysgerrige på flere tal, og ellers er man velkommen til selv at kaste sig over det temmelig rodede regneark :D

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1ENRKB7tIeRfwttAxSFuir1N8zDmtG8Cs7wdZ2LXrfL8/edit?usp=sharing

Prisen for Europa

FCK halter bagefter i Superligaen, men Ståle er fortrøstningsfuld og taler om at det er vigtigt ikke at være for meget efter FC Midtjylland, sådan at man kan køre forbi dem til foråret, hvor belastningen fra de europæiske kampe formentlig vil være mindre, eller helt væk. Men hvordan ser det egentlig ud med den der europæiske belastning, som jeg fornemmer de fleste er enige om koster i Superligaen for de danske hold. Jo, det har jeg kigget på, og det er faktisk lidt svært at give et præcist svar.

Jeg har kigget på pointgennemsnittet i Superligaen i den tid de danske klubber henholdsvis havde kampe i Europa vs. den tid de ikke havde. Altså de kampe de spillede inden de europæiske kampe startede og de kampe de spillede efter de var røget ud. 

Til at starte med har jeg kigget på sidste sæson. Og de rå tal ser sådan her ud:

Og her ser det overraskende nok ud til at det ikke betyder så meget, og at man faktisk i nogle tilfælde scorer flere point i Superligaen mens man spiller europæisk. Men for at få et reelt billede, er vi nødt til at tage nogle forbehold. For det første er der tale om så få kampe for både FCM, BIF og FCNs vedkommende, at det ikke rigtigt kan bruges til noget, med derudover gik både FCK og FCM i stå og tabte kampe, da turneringen herhjemme reelt var afgjort. FCK tabte de sidste to kampe, og FCM tabte de sidste t, og hvis vi fjerner de kampe fra statistikken, så ændrer det sig en ikke uvæsentlig smule:

For FCM er der ikke nogen nævneværdig forskel, men deres tal er også baseret på meget få europæiske kampe, så det er ikke muligt at konkludere noget her. Til gengæld ser vi at FCKs tal ændrer sig. Og når man altså tager de sidste tre kampe væk, så går FCK fra et pointsnit i SL-kampene uden europæisk indblanding fra 2,18 til 2,69. 

Spørgsmålet er så om hvad det beviser. Er vi der hvor vi taler om små tilfældigheder. Et brændt straffespark fra Victor Fischer mod Horsens i første runde, og sådan noget, eller viser statistikken netop at folk der holder med FCK kan slappe af og se frem mod et forhøjet pointgennemsnit i foråret? Skriv evt på twitter @peterdamn 

Jeg vil arbejde videre med tallene for de foregående sæsoner, og se om der er en klar tendens i en fremtidig opdatering af indlægget.

Se andre indlæg her boldsnak.blogspot.dk