Årgange

Kasper Hjulmand er ny landstræner, og det mindede mig om at jeg aldrig blev færdig med dette indlæg om årgange.

I denne podcast, som nu ikke længere er helt aktuel ...



snakker Kasper Hjulmand med Peter Brüchmann om betydningen af det danske årgangssystem, altså det med at man følges med sine jævnaldrende gennem ungdomsfodbolden. Det er der helt sikkert mange fordele ved, først og fremmest at man holder børnene sammen, så de ikke mister interessen og forlader sporten, men der kan måske også være den ulempe at det bliver svært for dem der er født sidst på året, da de så vil være de mindste. Altså hvis et barn er født i november 2013, og således tilhører årgang 2013, så vil det spille sammen med en masse børn der er ældre end det selv er, og vil måske så komme til at stå i skyggen, idet der kan være meget stor forskel på et barn på 8 og et barn på 8½.

Men hvis det er tilfældet, så må man kunne se det i statistikken tænkte jeg, da det så må betyde at det er lettere for børn født tidligt på året at få succes. Således har jeg kigget på dem der må siges at have vundet det ypperste inden for fodbolden, nemlig EM, VM og Champions League. Og jo, der er måske noget om snakken

Da statistikken bag dette indlæg oprindeligt er indsamlet for et par år siden, er alle tal ikke med. Jeg har kigget på vindere af Champions League, VM og EM i årene mellem 2008 og 2016. Og det har giver ovenstående tabel, hvor det tydeligt ses at der rent faktisk er en overvægt af spillere født i første kvartal i de vindende hold.

Nu kan man jo indvende at det Hjulmand og Brüchmann taler om, er udfra en dansk kontekst, og at der måske er andre forhold i andre lande, så derfor er det relevant at kigge på Superligaen, hvilket jeg så har gjort. Først kommer diagrammet over alle spillerne i Superligaen:

Her ses tendensen meget tydeligt, og det er altså ret vildt at der er næsten halvt så stor chance for at blive Superligaspiller hvis man er født i sidst kvartal, fremfor i første. I det næste diagram har jeg fjernet alle de udenlandske spillere:

Og her ses forskellen stadigvæk, også selvom billedet er lidt anderledes. Men tilbage står at konkludere, at der helt sikkert er noget om snakken, og at det danske, og tilsyneladende også andre landes, ungdomsfodboldsystem favoriserer børn født tidligt på året.

Udover det helt åbenlyst vilkårlige og uretfærdige aspekt af det, kan jeg heller ikke lade være med at tænke på hvor mange talenter vi misser, og det kunne være spændende med en snak om hvad der kan gøres ved det.

Mere mærkelig sportsstatistik kan læses på boldsnak.blogspot.com, og jeg kan kontaktes på mail pdam1970@gmail.com eller på twitter 

@peterdamn

Trænernes spillerbaggrund

Troels Bech snakkede i denne podcast

https://en.troelsbech.com/podcast/episode/4a7d247c/bo-henriksen-en-hverdag-mellem-glaede-og-kynisme

med Bo Henriksen, og kom blandt andet ind på at der er få angribere der bliver trænere.

Det fik jeg lyst til at undersøge, og det kom der faktisk noget meget interessant ud af, synes jeg i hvert fald.

For det første er der nogle interessante forskelle på tværs af landende. Jeg har kigget på Danmark, England, Tyskland, Spanien og Italien, og har fundet trænernes spillerbaggrund i hver af de fem landes topliga. Og Troels har fat i noget.

Samlet set ser det nemlig sådan her ud:

Der er altså som Troels Bech snakkede om færre angribere end resten. Men der er endnu færre målmænd og nogenlunde lige mange forsvars- og midtbanespillere. Så der er altså noget om snakken.

Nu er der jo ofte flere forsvars- og midtbanespillere end målmænd og angribere på et hold, og hvad hvis vi tager det med i vores beregninger? Jo, så sker der faktisk noget spændende.

Hvis vi tager udgangspunkt i en 442-opstilling, så ser vi at med det antal trænere der er talt med her, så burde tallene se sådan ud:

Og som vi kan se, så ligner det faktisk meget godt de faktiske tal. Den store forskel er at der er flere midtbanespillere end der er forsvarsspillere, og altså ikke lige mange. Men ellers så er der en tydeligt sammenhæng, og dermed er tallene jo faktisk overhovedet ikke overraskende.

En anden statistik i den forbindelse, er hvor mange trænere der har en baggrund som professionelle spillere. Nu kan det være svært præcis at sætte grænsen for hvornår man er professionel, men jeg har vurderet hver enkelt ud fra deres wikipediaprofil, (jeg havde lidt svært ved nogle af de danske trænere, hvilket jeg kommer mere ind på nedenfor. Derfor er der ikke lige mange trænere i de to optællinger) og håber der er ramt nogenlunde plet. Her ses resultatet af optællingen:

Det er altså så klart normen at en toptræner kommer fra en professionel spillerkarriere. Det er ikke alle der var stjerner. For at nævne de mest hypede lige nu, så var Jürgen Klopp bestemt ikke en stjerne som spiller, og Guardiola var måske tæt på, mens Zidane jo virkelig var en kæmpestjerne. Men de har alle haft en professionel spillerkarriere. Mest prominente eksempel på det modsatte er nok Sarri i Juventus, som jo har lavet en regulær Championship Manager kampagne IRL. Dette er dog meget sjældent. Flere af de 20 trænere i nederste kategori, er spillere der har spillet ungdomsfodbold på højt niveau, og som måtte stoppe fx på grund af skader eller andre grunde. Eksempelvis Werder Bremens træner Florian Kohfeldt, som har spillet på Werders U21-hold, men stoppede da han alligevel ikke oplevede at talentet var stort nok.

Superligaen

Men hvad med de enkelte ligaer? Jo, Troels Bech talte jo med Bo Henriksen, og fokus var derfor på Superligaen. Og lige præcis vores egen topliga er lidt speciel sammenlignet med de andre. Her starter jeg lige bagfra med det med spillerkarrieren, for der er vi altså lidt mærkelige.

Vi har nemlig en usædvanlig høj andel af spillere uden en professionel spillerkarriere bag sig. Altså lige knap halvdelen! Hvis man husker tallet fra før, så stammer 6 af de 20 trænere med en sådan baggrund herfra Danmark. Altså en tredjedel, og det på trods af at den danske liga er den klart mindste, altså med færrest klubber. Det bliver interessant at se om det er en tendens, eller blot en historisk tilfældighed.

Det har kun været muligt for mig at indhente oplysning om Glen Riddersholms plads som spiller

Stort tak til Glen, men jeg har ikke fundet noget på resten. Derfor skal den næste statistik selvfølgelig tages med et gran salt, men ...

... som det ses, så er der ganske rigtigt en overvægt af forsvarsspillere herhjemme, og blot to angribere. Men også her er det egentlig ikke så overraskende, når man tænker på hvor mange der er i det hele taget.

Premier League

Tallene for den bedste engelske række ser sådan her ud

Det er Jürgen Klopp der både var forsvarsspiller og angriber i sin karriere.

Bundesliga

Serie A

La Liga

Læs flere mærkelige tal her boldsnak.blogspot.com