All Goals & Highlight HD - Czech Republic 1-1... by Bayeo
For at få et afgrænset billede at se på, har jeg valgt at fokusere på de træningskampe landsholdene spiller op til en EM- eller VM-slutrunde, og så har jeg udvalgt nogle af de hold der klarede sig godt og nogle af dem der skuffede, for at kunne se om der er forskel på deres resultater. Således er vinderen med samt hold som jeg har vurderet til at have haft en succesfuld slutrunde, plus hold jeg vurderer til at have skuffet. Altså er Portugal, Island og Wales med fra sommerens EM som vinder og positive overraskelser, samt Frankrig, England, Spanien og Østrig som skuffelser.
Jeg har regnet med 2 point for en sejr, da det på den måde giver et bedre overblik over forholdet mellem vundne, uafgjorte og tabte kampe, og så har jeg afgrænset det til ikke at kigge længere tilbage end 2006. Vi taler altså med andre ord om VM 2006, 2010 og 2014, samt EM 2008, 2012 og 2016.
Og resultatet er faktisk ikke uinteressant. Således er der en sammenhæng mellem vindernes resultater og de øvrige hold, som altså også klarede sig godt, men ikke vandt. Vinderne har et markant højere pointgennemsnit end ikke-vinderne.
Hvis vi isoleret ser på vinderne, så fordeler resultaterne sig således at 75% af alle træningskampene er vundet, og kun 2 ud af 24 er tabt (Portugals to nederlag i foråret i år).
Ser vi alle kampe er det mere udjævnet
og kigger vi isoleret på ikke-vinderne, så ser vi dette billede
Men selv om vinderne har bedre resultater, så er det stadig sådan at også ikke-vinderne har et overordnet set positivt regnskab. Og så er der det med skuffelserne. Ja, det ødelægger faktisk lidt billedet, idet de hold der til de pågældende slutrunder af mig er blevet vurderet til at have skuffet, tilsammen har et gennemsnit på 1,5 point pr kamp. Altså en anelse lavere end vinderne men til gengæld noget højere end de øvrige hold, altså de hold der havde gode slutrunder uden dog at vinde.
Der er altså ikke umiddelbart meget der tyder på at resultaterne i træningskampene op til slutrunder har betydning for succes eller fiasko. Vinderne har kun et marginalt bedre regnskab end skuffelserne. Dog er der altså en ret markant forskel på vindernes resultater og gruppen af hold med succes dog uden at vinde. Det er med andre ord et ret mudret billede, som muligvis kan forklares et helt andet sted. Jeg mener dog at kunne sige med afsæt i de tal jeg har fundet frem til, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem resultater i træningskampe og succes i en slutrunde, og på den baggrund er der vist ikke belæg for at ryste voldsomt i bukserne over dårlige resultater i træningskampe, og heller ikke at juble alt for meget over gode resultater, i hvert fald når det gælder landskampe.
https://docs.google.com/spreadsheets/d/12bJrglU74cYocfB6vB5fIOnYj5WSQWvLAwqvQxxVNJk/edit#gid=898325510